Af Hugger 10/06-2010

4 kommentarer

The Big Lebowski (1998)

Sjov, underfundig, underlig og helt igennem mesterlig historie uden reel historie men med pædofile bowlere, nihilister, Saddam Hussein og naturligvis Gud i form af en Cowboy. Jeff Bridges er suveræn i rollen som ”The Dude”, hvis liv vendes op og ned og på siden og op igen, i øvrigt uden at han lægger meget mærke til det, mens John Goodmans præstation beviser, at han er et kæmpe komisk talent. Ren Coen-magi, rendyrket filmglæde og helt igennem en fantastisk oplevelse.

Funny Games (1997)

Den eneste ikke engelsk-sprogede film på min liste. Denne film undgik jeg i 13 år, før den endelig nåede mig. En mere forfærdelig og grotesk oplevelse på film, skal man lede længe efter. Fremragende udtænkt, brutal og simpel og helt igennem fantastisk er denne film, der med sine metaplaner, sydende dialog og mesterlige instruktion fra Michael Haneke er en af de bedste film, jeg nogensinde har set.

The Matrix (1999)

Sjældent er tæppet blevet sparket så grundigt væk under biografgængerne, som da Carrie Ann Moss 10 minutter inde i filmen hang i luften og med usvigelig sikkerhed ordner 10 betjente med skydevåben. En fejende flot film, der formåede at skabe sin egen niche og danne grundlag for ”bullet-time” action, misbrugt i mange, for mange, film efterfølgende, men aldrig overgået. Og der findes kun én Matrix film, uanset hvad andre måtte mene!

Se7en (1995)

Kevin Spacey fik sit gennembrud med denne film, der er så djævelsk godt skruet sammen, at den fanger dig fra første frame. Et diabolsk manuskript, fremragende præstationer på alle pladser fra blandt andet Brad Pitt, Morgan Freeman og Gwyneth Paltrow sikrer, at denne mordthriller satte sig solidt fast i folks bevidsthed. Smukt filmet, indeholdende den mest intense skududveksling jeg kan mindes og naturligvis med et smukt twist til at afrunde et genialt plot.

Silence of the Lambs (1991)

Et mesterværk, hvor Anthony Hopkins for alvor slog fast, at han er en fremragende skuespiller. Hans portræt af den menneskeædende psykolog Hannibal Lecter er et iskoldt bekendtskab, og sjældent har man siddet og set en film med så klamme hænder mens man rent faktisk jublede ved filmens afslutning, hvor kanniballægen var fri til at hygge sig. Jody Fosters ambitiøse og uerfarne agent er ligeledes flot portrætteret!

Shawshank Redemption (1994)

Ligger nummer et på IMDB. Måske er den højt placeret, men denne Stephen King filmatisering er blandt de bedst, der er lavet. Solidt skuespil og et medrivende og spændende plot gør, at filmen med sin feel good slutning er blandt alle tiders bedste film, en klassiker, der ikke kan ignoreres.

12 Monkeys (1995)

Terry Gilliams futuristiske thrilleractiondramakomedie, ja, den har det meste, herunder et fabelagtigt plot, medrivende scenerier og twist og turns undervejs. Willis beviser i denne film, at han rent faktisk kan spille skuespil og filmen er en lang rejse gennem Gilliams meget specielle univers, krydret med både humor og action, intelligent sciencefiction, mere af det tak!

The Sixth Sense (1999)

M. Night Shyamalan slog med denne film fast, at han er en mesterinstruktør. Filmens plot er en blanding af thriller, gyser og drama, og filmens twistslutning af blandt filmhistoriens allerbedste og mest mindeværdige. Haley Joel Osment spiller rollen som den lille dreng perfekt, og skønt både han og Shamyalan efterfølgende er faldet en del af på den, så fornægter talentet hos dem begge sig ikke i denne fremragende film.

Unforgiven (1992)

”For helvede Clint, hvornår rydder du ud???”. Sådan råbte en biografgænger midt under denne western, hvor Clint Eastwood igen brillerede som instruktør. En solid og spændende western med temaer som alderdom, anger og tab af fordums styrke. Clinten skal grueligt meget igennem i denne film, der med sin realisme og dybdeborende karakterportrætter må siges at være et mesterværk. Og så rytter Clint jo ud, det tager bare sin tid!

Braveheart (1995)

I 1995 fik ”sværd-og-sandal-genren” for alvor sin debut indenfor populærkulturen. Et drabeligt udstyrsstykke med masser af blod, våben, råben og mudder og stunts. Mel Gibsons film har svagheder, men som indspark til en på det tidspunkt nicheramt genre, må den siges at ramme 100% plet. Den er dybt underholdene og meget flot udført og kampscenerne og ikke mindst Gibsons meget omtalte ”freedom-speech” er sidenhen forsøgt matchet og/eller overgået, men kun få film er lykkedes i den henseende, og der skulle reelt gå 10-12 år, før Ringenes Herre viste, at det godt kan lade sig gøre.

Boblere:
Reservoir Dogs, Lion King, American Beauty, Tombstone, The Nightmare Before Christmas, The Usual Suspects, Almost Famous og samtlige Coen-brødrefilm