© Mediapro

Af Gabriel 27/11-2010

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer

En film om ligegyldigheder fortalt af en idiot.

Det er sjældent, at Woody Allen laver decideret dårlige film. Der er som regel altid et eller andet, der gør dem værd at se, og det er også tilfældet med 'You Will Meet A Tall Dark Stranger'.

Filmen kredser om en række personer, der hver især gennemgår en krise.

Moderen, som er blevet forladt af sin mand gennem 40 år. Faderen, som pludselig vil løbe hornene af sig i en pensionsmoden alder. Datteren, hvis liv er løbet fra hende imens hun ventede på at kæresten skulle realisere sine forfatterdrømme. Og kæresten, hvis debutroman var meget lovende, men som ikke har skrevet noget godt siden.

Moderen klarer sig gennem krisen ved at lytte til en falsk spåkone, forfatteren ved at forelske sig i den gudesmukke, guitarspillende nabo og datteren ved at lege med tanken om at åbne sit eget galleri - eller stikke af med galleriejeren. Faderen derimod fyrer den af med en prostitueret, som han vist nok har forelsket sig i, da han øjner chancen for at få den søn, han altid har ønsket sig.

Ifølge filmens voice-over er 'You Will Meet A Tall Dark Stranger' en fortælling fortalt af en idiot med masser af larm og vrede, som i sidste ende ikke fører til noget som helst. Et citat taget fra Shakespeare og et meget rammende et af slagsen. Filmen fører vitterligt ikke til noget som helst.

...Det er som altid hyggeligt, at følge Woody Allens brogede persongalleri, og hans finurlige humor fornægter sig ikke. Det store ensamble-cast tilføjer masser af personlighed til deres roller, og historien er til tider både overraskende og interessant.

Men! For der er et “men”. Det føles altså også lidt som Woody Allen på automatpilot. Som jeg skrev i starten, er filmen ikke decideret dårlig, men der er lang vej op til Allens mere raffinerede påfund. Shakespeare-citatet virker som en dårlig undskyldning for at lave en middelmådig film, der muligvis har den pointe, at livet er meningsløst, og at man selv er herre over sin egen skæbne, men det får også filmen til at virke ufuldkommen.

Det er ikke fordi, jeg forventer en klassisk forløsning, for det er ikke filmens mission at levere det, men jeg havde håbet på lidt mere end Allens leg med spåkone-flosklen om at man vil møde en høj, mørk fremmed. I dette tilfælde manden med leen, der mere end nogen anden kan få folk til at gøre de skøreste ting, når først de føler livet løber fra dem.

Som en af karaktererne på et tidspunkt siger, føler hun det som at være med i en tv-serie, og det er faktisk ikke helt skævt.

Lidt groft sagt en film om ligegyldigheder, der ender med selv at være det.