© Anonymous Content

Af Hugger 07/01-2011

15 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Uafrystelig og original krimi med eminent skuespil.

Med en fraværende kriminel far, død eller forsvundet, en psykisk syg og depressiv mor, to mindre søskende på henholdsvis 6 og 12 år, og absolut ingen penge, har 17-årige Ree Dolly nok at se til og ganske svært ved at få tingene til at hænge sammen, heriblandt sin familie.

Da faren egoistisk vælger at betale kaution for sin seneste frihedsberøvelse, ved at sætte familiens hus som pant, ramler verden sammen om ørene på den hårdt prøvede teenager. Hvis faderen ikke dukker op til et kommende retsmøde, og det er alle ret sikre på, han ikke gør, så ryger familiens hus og dermed den eneste livlinje, de har tilbage.

Ree kender alt til sin fars narkokriminalitet, og hun kender de folk, han omgås for at lave, sælge og omsætte stoffet. Det er ikke rare mennesker, men for at redde sin familie går hun i gang med at lede efter sin far, eller i det mindste finde hans lig, så familien kan dokumentere hans død og dermed beholde huset.

Uanset hvor hun går hen i den barske og kolde verden, hun lever i, får hun samme besked: ”Hold dig væk!”, ”Bland dig udenom!”, ”Lad det ligge!”, og hun ryger ind i såvel verbale som fysiske øretæver flere gange.

Men som familiens forsørger og beskytter er hun, trods sin skrøbelighed og unge alder, nødt til at fortsætte jagten, en jagt hun foretager alene og med sit liv og sin familie som indsats.

Filmen er baseret på en roman af Daniel Woodrell, hvis oplæg er blevet flot overført til det store lærred. Instruktør Debra Granik har med denne sin anden spillefilm formået at skabe en utrolig nøgtern, lille film om livet på kanten i en del af USA, vi sjældent oplever på film.

Filmens billeder er smukke, skræmmende og nøgne. Billeder af et goldt og koldt landskab i det amerikanske midt-vest. Her leves livet fra dag til dag, og finanskrise, størrelse på fladskærme, boliglån og aktiekurser er ikke en del af ligningen. Finanskrise eller ej, de fleste mennesker her lever med daglige, nære kriser, og man mærker tydeligt den kamp, alle kæmper, for at overleve den barske dagligdag.

Manuskriptet er utrolig stilsikkert udført og er uden opskruet drama af nogen art. Dialog og skuespil går op i en højere enhed, ikke mindst fordi dialogen er så realistisk og direkte. Ikke nogen scener med 6-årige børn, der spørger efter moren, eller en 12-årig dreng, der mangler en faderfigur. Instruktøren følger den gamle regel, ”show, don't tell”, og gennem sine billeder, skuespillernes kropssprog og filmens handling, formår hun at fortælle både om savn og afsavn, uden at melodrama og tung symbolik tages i brug. Det er flot udført og smukt at se på.

Filmen er således fra skuespillernes side hverken underspillet elle overspillet, den er blot spillet!

...Især Ree Dolly, spillet af debutanten Jennifer Hawkes, skal fremhæves. Sjældent har man fra en så ung skuespiller set så nuanceret præstation. Hun udstråler styrke og selvstændighed, men har også præcis den sårbarhed og sorg, der gør hendes figur helstøbt.

Hvis hun ikke nomineres til en Oscar, så vil jeg være forbløffet!

I øvrigt bør filmen høste adskillige Oscarnomineringer, og den har da også allerede vundet adskillige priser, herunder ”Sundance-festivalens” pris.

Filmen byder også på gode, dybe og realistiske bipersoner, og i det hele taget er skuespilgalleriet, der er domineret af ukendte skuespillere, et dygtigt cast, der alle leverer toppræstationer.

Hvordan ser elendighed ud?

Det har Granik vist os med denne film, og det er befriende at se, at Hollywood godt kan levere denne slags film, selvom det næppe, desværre, bliver en blockbuster på højde med 'Avatar' rent indtjeningsmæssigt.

Winter's Bone er svær at placere genremæssigt.

Filmen er en tilbagevenden til 70'ernes socialrealisme, hvor historien var i højsædet, og filmen kan på mange måder sammelignes med den flotte 'Frozen River' fra 2009, der ligeledes portrætterer bagsiden af USA med smukke, enkle og nøgterne portrætter.

Denne film, har den en Hollywood-slutning, en Happy End? På sin vis, men på egne præmisser, og det elsker jeg den for! Det er hårdt, også når det går godt, og der går filmen ikke på kompromis med sin egen identitet!

Winter's Bone har meget stærke scener, der er særdeles spændende, men uden at fjerne fokus fra historien, som er filmens hjerte.

Filmens portræt af et samfund udenfor samfundet med egne regler, som alle kender, ikke alle spiller efter, men som alle lever under, er perfekt udført med 17-årige Ree Dolly som midtpunkt for en historie om mod og styrke, trods ufattelig modgang, og den bør anerkendes som en uafrystelig filmoplevelse af de helt store, der helt sikkert vil sætte tanker i gang hos tilskueren.