Af Kudsk 28/05-2011

1 kommentarer

Rørende, vedkommende og tragisk.

Forfatter: Morten Brask.

Morten Brask debuterede for nogle år siden med 'Havet i Theresienstadt', som jeg har fået anbefalet, men ikke læst, så da jeg så 'William Sidis' perfekte liv' var det klart, jeg måtte læse den. Ikke mindst fordi den handler om noget så fascinerende som den person med den højest målte IQ nogensinde. Et vidunderbarn fra USA.

 Brask skriver i forordet, at vi skal være vidne til at stykke fiktion, men at han har studeret den historiske William Sidis, så romanen lægger sig altså i et rum i mellem fiktion og historisk roman/portrætbog.

Sidis bliver født af et par ukrainske jøder, der er flygtet til New York, i slutningen af 1800-tallet. Vi får meget fint antydet, hvilket uhyrligheder de har været udsat for, og som har lagt grund til den meget fokuserede og unuancerede adfærd, de har: Faren er vældig klog, og moren er ambitiøs. For dem er der ingen tvivl om, at lille Billy ikke skal spilde sin tid på at lege i parken. Han skal lære at drage logiske slutninger, hvilket gør, at han som halvanden-årig kunne læse på fra avisen, som 8-årig havde opfundet og skrevet om sproget vendergood med fuld grammatik, og som 11-årig holder sin første forelæsning på Harvard om den fjerde dimension.

Historien er fortalt, så vi springer i tiden mellem forskellige faser i hans liv. Vi hører om hans problemfyldte liv på gymnasium som 7-årig og universitet som 11-årig, hvor han er vældig meget yngre end alle de andre. Vi hører, hvordan hans far altid er begravet i forskningen, og ikke hører morens klager over, at hun har ofret sit doktorhverv for at passe familien. Hun tager Billy med til de jødiske saloner, hvor alle milliardærkonerne vil se vidunderbarnet. Vi hører, at Billy selv synes, det er noget pjat, at han skal vises frem, og at han allerede som tre-årig forstår, at han ikke er som de andre børn, der ikke gider lege med ham.


Samtidig hører vi om 20-årige Billy, der forelsker sig hovedkuls i den revolutionere Martha, der arbejder for en kommunistisk revolution i USA. De får et varmt forhold, og Billy er ikke socialt handicappet, måske bare sen i sin udvikling, men under en blodig demonstration skilles deres veje, og den kærlighed bliver aldrig til andet end en drøm hus Billy. Hans forældre udnytter deres netværk, og får ham ud af fængslet, så han aldrig får sin retsag, hvor han ville være blevet frifundet. Han skal med al vold og magt væk fra socialismen, da den kan skade hans karriere. De får erklæret ham mentalt utilregnelig og indlagt på et psykiatriske hospital ...

Sidste parallelhistorie er Billy i 40-årige i ensomhed, hvor han forsøger at skjule sin store intelligens ved at tage almindelige jobs, men må sige op hver gang nogen opdager, at han er det engang som omtalte geni, der kortsluttede og blev kommunist.

Historien har det hele: Den er både rørende, vedkommende og tragisk. Om forældre, der får mishandlet det barn, de er så forblændet på at give alle de muligheder, de ikke selv havde. Samtidig er det en utrolig portræt af en spændende tid i USA, hvor der var kort proces mod socialismen. Men allermest er det et nuanceret og troværdigt portræt af, hvordan et menneske, med helt ekstreme evner, tænker og observerer, og hvilke problemer det giver i hverdagen, når der står journalister foran skolen og vil vide, hvordan det er at være USA's klogeste hoved, når lærerne hader en, for at irettesætte deres viden, og når man af egen drift skriver grammatikker og astronomibøger som 8-årig i stedet for at lege med de andre børn ved fontænen i Central Park.