© Det Danske Filminstitut

Af Hugger 08/01-2012

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Lille dansk film forsøger og lykkes ganske få gange, men rammer mest af alt ved siden af!

Henrik Ruben Genz og Erling Jepsen har lavet film sammen før. Den fremragende ”Frygtelig Lykkelig” fra 2009, hvor dansk lokalsamfundskultur fik en tur gennem vridemaskinen forklædt som western med en storspillende Kim Bodnia som vadersiklædt cowboyskurk.

”Undskyld jeg forstyrrer” er således deres anden film sammen, og den handler igen om de almindelige mennesker og deres almindelige hverdag - under ualmindelige omstændigheder.

Filmen handler i bund og grund om den smukke unge Helene, hvis forhold til sin mor mildest talt er dysfunktionelt. Helene leder forgæves, og har gjort det længe, efter sin far, som hun aldrig har kendt. Ved et tilfælde bliver hun indlemmet i en teatertrup, der er ved at opsætte et ganske særpræget stykke for at redde teater, instruktør og fallerede skuespillere fra at gå i glemslen - for ikke at glemme personlig fallit. Instruktøren er muligvis hendes far, forfatteren (spillet af Nicolas Bro) kan ikke skrive om andet end en kronhjort, og skuespillernes divaniveau overgås kun af deres ego.

...Helene spilles af den smukke Sara Hjort Ditlevsen, hvis ansigt er ligeså kønt som det er jomfrueligt. Hun er godt castet, og rammer tonen i sin rolle med perfekt timing og tilpas sødme og melankoli.

De øvrige skuespillere prøver, men virker generelt, som om de kun yder 90 %, så selv kapaciteter som Stine Stengade, Peter Ganzler og Lotte Andersen virker som om de ikke rigtig ved, hvordan de skal gribe deres roller an. Kun momentvis viser de, hvorfor de er blandt de mest brugte skuespillere på både film og scene.

Filmens problem er imidlertid hverken skuespillet eller instruktionen. Det er tanken bag, den er galt med. For hvor ”Frygtelig Lykkelig” virkede i skøn forening med de skæve vinkler, Erling Jepsen dyrker i sit forfatterskab, så er skævheden i denne film mere irriterende og påtaget, og det virker simpelthen distraherende.

Filmen kunne have været hyleskæg, den kunne have været sød og tragisk på samme tid, og man aner bestemt, hvor det kunne være båret hen af, hvis manuskriptet var strammet op.

Filmen er ikke decideret dårlig, men det er bestemt heller ikke en god film.

Generelt har den fået gode anmeldelser her i landet, men i denne anmelders øjne er der tale om ”Kejserens nye klæder”, hvor anmelderne er vant til, at Genz/Jepsen produktioner er gennemarbejdede og interessante portrætter af almindelige mennesker, med en skæv menneskelig vinkel.

”Undskyld jeg forstyrrer” har de skæve vinkler, den har de almindelige mennesker og den har, momentvis, de sjove, søde og hyggelige scener, men filmen rammer simpelthen ved siden af flere gange, bliver triviel og uden styring og deraf kedelig og uinteressant.

Jeg er helt sikker på, at Genz/Jepsen laver en ny film snart, de virker godt sammen, men jeg håber de toner ned for skævheden og forsøger at tegne portrætterne rent, frem for på denne måde at forcere en skævhed, der ender med at knække filmen!