© CJ Entertainment

Af Gabriel 20/07-2010

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Original fortælling hæmmes af for lang spilletid og for mange gentagelser.

Glem alt om hugtænder, hvidløg og træspyd; Chan-wook Park vil noget andet med sin vampyrfilm 'Thirst'. I en spøjs blanding af genrer udsættes man for mord, hævn, umulig kærlighed, sort humor, sex og spandevis af blod. Herligt i en tid, hvor biografmørket domineres af blodfattige, frigide vampyrer i den uhyggeligt dårlige Twilight-serie.

'Thirst' starter rigtigt godt med en umanerligt stram og økonomisk fortællestil, der ganske vist kræver noget af sit publikum, men som også belønner dem, som kan følge med.

Præsten Sang-hyeon arbejder på et hospital, hvor han giver sjælefred og soning til døende patienter. Et i hans øjne ikke videre tilfredstillende job, da han stræber efter noget større og mere givende for hele menneskeheden. Han melder sig derfor som forsøgsperson i et kloster, der kæmper for at finde en kur mod en virusepidemi, som kun rammer mænd. Endnu er ingen overlevet forsøget, men Sang-hyeon er ligeglad. Han inficeres, får bylder, kaster blod op og dør ligesom de 500 andre forsøgspersoner, men kun for en kort stund. Af ukendte årsager tager virussen ikke livet af præsten, så han vender tilbage til sit virke og udnævnes af en lille skare af fanatikere til messias. Hvad de ikke ved er, at den godmodige præst er blevet forvandlet til en blodtørstig vampyr.

Tilfældet vil at Sang-hyeon møder en gammel barndomsven, der ligger for døden. Ved vennens side sidder hans mor og plejedatteren Tae-ju, som også er vennens kone - et arrangement sat i værk af den dominerende moder og matriark. Tae-ju hader sin mand - som reelt set er hendes papbror - dybt og inderligt. Når manden sover, skærer hun i sig selv for at føle, at hun lever, og om natten løber hun barfodet rundt i byen under dække af at gå i søvne. Ved mødet med Tae-ju vækkes en kødelig lyst i den ellers så asketiske præst. De to indleder et forhold med dyrisk sex, gensidig besættelse og ultimativ selvopofrelse, alt imens Sang-hyeon kæmper indædt for at overholde de moralbegreber, han stod for som præst. Moralbegreber han har meget svært ved at overholde i sit nye liv som vampyr, hvor det der før var rigtigt og forkert, ikke længere er så sort/hvidt. Et stærkt dilemma og filmens største styrke.

Det er interessant at følge den ambivalente præst, der har lovet at leve i cølibat som menneske, men som ikke kan leve op til denne undertrykkelse af egen sexualitet på grund af sin nyvundne liderlighed. Han ofrer sin egen tro og overbevisning for den uopnåelige kærlighed, og opstiller nye leveregler, der bl.a. betyder, at han ikke må slå ihjel for at få blod, men godt må låne lidt af de patienter, der alligevel ligger i koma. Så langt så godt.

... Desværre undermineres filmen af en uheldig midtersektion, der trækker i langdrag og som i kontrast til filmens fantastiske start virker underligt ufokuseret, klodset og redundant.

Det er synd, for da filmen hen mod slutningen igen begynder at finde fokus, har man mistet interessen for den ellers så underholdende og groteske historie, der blandet med sort humor og ekstrem gore er et fyldigt bevis på, at asiatisk film tør at være anderledes. Slutningen er ikke kun morsom, men også sært rørende. Et fint punktum på en film, der med en gevaldig opstramning kunne være blevet rigtig god, og hvis fandenivoldskhed ikke kan andet end at imponere.