© First Generation Films

Af Hugger 30/06-2011

1 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Troværdig skildring af uhyggeligt kapitel i Europæisk historie.

Det er ikke tit, at en film fra Hollywood dyrker realismen over dramaet, og endnu sjældnere er det, at førstnævnte film, sjældne som de er, rent faktisk er rigtig spændende.

For lige meget, hvor interessant virkeligheden er, så virker drama og action ofte bedre på det store lærred, og realismen som hovedfaktor hører til i dokumentarfilm.

Kombinationen af den gode historie og realisme kan imidlertid godt kombineres til en interessant og til tider spændende film, med eksempler som 'Winter's Bone' for nylig til klassikeren 'All the President's Men'.

Det kommer alt sammen an på håndværket, hvordan instruktøren formår at portrættere detaljerne i realismen, alt imens det i historien iboende drama fastholdes.

'The Whistleblower' er en sådan film.

Det er en meget nøgtern og realistisk fremstilling af en epoke i menneskehedens historie, som vi enten har glemt eller fortrængt. Glemt, fordi mange simpelthen ikke var født dengang, fortrængt, fordi mange af os alt for godt kan huske, de grusomheder, indbyggerne i det tidligere Jugoslavien påførte hinanden, og ikke mindst hvordan verdenssamfundets manglende handlinger og politiske forkrøblinger forværrede en i forvejen hæslig borgerkrig.

Filmen handler i bund og grund om den ambitiøse og engagerede politikvinde Kathryn Bolkovac, der spilles med stor overbevisning af Rachel Weisz. Kathryn Bolkovac lader sig lokke med de mange penge, en international udstationering medfører, og accepterer i 1999 et kortere ophold som betjent i IPTF (International Police Task Force) i Serbien, hvor hun sammen med andre internationalt ansatte under FN skal observere og assistere lokalt politi med at komme på fode efter den altødelæggende borgerkrig, der har hærget i 7 år på det tidspunkt.

Kathryn finder dog hurtigt ud af, at det ikke er en dans på roser, og at de mange penge er hårdt tjente. Ikke mindst får hun hurtigt færten af en beskidt og ubehagelig menneskesmuglerring, hvis metoder inkluderer kidnapning, voldtægter, mord og afpresning. Og værst af alt, det lader til, at FN's glorificerede observatører, er mere end blot observerende.

I en sjov birolle ses vores egen Nikolaj Lie Kaas, der gør det godt, uden at imponere. Han har dog heller ikke meget at arbejde med, da hans rolle er ganske lille!

Filmen er baseret på en sand historie, og efter hvad jeg har læst mig til, så ligger den meget godt op af virkeligheden.

...Filmens styrke er klart, at den ikke på nogen måde overdramatiserer historien, der har rigeligt med patos i sig selv.

Instruktøren Larysa Kondracki formår på fornemste vis at lade "historien tale for sig selv", og resultatet er et barskt og brutalt kig ind i en verden, der er svær at forstå og forholde sig til.

Filmen spørger sit publikum, hvem er de rigtige skurke? Hvem er de gode og hvem er de onde?

Den handler ikke om selve Balkan-krigen, men derimod om de mange hårde efterfølgende år, hvor det internationale samfund forsøger at genopbygge det, der næsten ikke lader til at kunne genopbygges.

Filmens portræt af menneskeligt fordærv og ondskab er realistisk og viser tydeligt, hvilke konsekvenser krigen og det efterfølgende kaos har haft, helt ned på et meget personligt og smertefuldt niveau.

På mange måder minder filmen om 'Hotel Rwanda', der også gav indblik i en glemt konflikt. Men hvor 'Hotel Rwanda' virkede mere som et Hollywood drama, så er 'The Whistleblower' en nærmest dokumentarisk udsendelse, med stærke iboende dramaer, der gør filmen yderst seværdig.

Men, seværdig, som den er, så er realismen så meget i højsædet, at man flere gange sidder og ønsker sig lidt ekstra krydderi, eventuelt en Jack Bauer, der kan komme ind og rydde op blandt den serbiske underverden og give de korrupte FN-ansatte deres bekomst. Man håber på et stort opsat retssalsdrama, hvor de skyldige dømmes, straffes og indser, deres brøde.

Det sker ikke, og det gør ikke noget!

Filmen virker, og dens portræt af Kathryn Bolkovacs store personlige mod, hendes kampvilje i en næsten urimelig situation, er en stærk film, der giver noget at tænke over, selvom den godt kunne være lidt mere dramatiseret. Men det er, tror jeg, et klart bevidst valg fra instruktørens side, og det må man respektere.

Filmen kan anbefales, men den er ikke for sarte sjæle!