Filmen kunne lige så godt have heddet 'The Ugly Kliché', for dem er den fyldt med. Den tror selv, at den er nyskabende og lidt mere fræk (ved at bruge ordet fuck på de mærkeligste tidspunkter) end den gængse romantiske komedie, men faktum er, at den forbliver en 'When Harry Met Sally'-light.
Problemet er nemlig, at den er alt for kalkuleret med sin charme, hvor førnævnte forgangsbillede trods alt virkede mere ægte og nuanceret.
Med sig har filmen dog Katherine Heigl, der lyser op i sin rolle, og Gerard Butler der ligner et oppustet søpindsvin (har manden et alkoholproblem?). Mod sig har den et ekstremt forudsigeligt plot og nogle mildest talt urealistiske scener, der ganske enkelt er for søgte i håbet om at opnå billige grin. Det til trods har filmen da nogle gode pointer omkring urealistiske forventninger til det modsatte køn, og bliver derfor med nød og næppe tålelig og mildt underholdende.
INFO
The Ugly Truth
Produktionsår: 2009 Instruktion: Robert Luketic Manuskript: Nicole Eastman, Karen McCullah Lutz, Kirsten Smith, Nicole Eastman Komponist: Aaron Zigman Fotograf: Russell Carpenter Skuespillere: Katherine Heigl, Gerard Butler, Bree Turner, Eric Winter, Nick Searcy, Jesse D. Goins, Cheryl Hines, John Michael Higgins, Noah Matthews, Bonnie Somerville. Spilletid: 96 min Filmstudie: Lakeshore Entertainment
Hvem er vi? Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.
Hvorfor navlefnuller? Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)
Hvordan anmelder vi? Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter.
En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!
Karakterskala: Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd. 0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.
Reklamer: Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.
Copyright: Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse. Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.
Kontakt os: Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.