© Echo Lake Productions (I)

Af Gabriel 12/05-2010

3 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Tandløs satire rammer plet enkelte gange.

I en tid, hvor folk går mere op i at have et prestigefuldt samtale-køkken end at lave mad i det, er det naturligvis interessant, når der kommer en film, der tør at se nærmere på dette og lignende fænomener. 'The Joneses' er en satirisk fortælling om den vestlige verdens forbrugssamfund, hvor mange menneskers største glæde er, at mærke kontaktfladen mellem plastikkort og betalingsterminal og hvor vi realiserer os selv, via de ting vi køber og ejer.

Som forbrugere tæppebombes vi alle døgnets vågne timer med livsstilsreklamer, product placement og levende reklamesøjler i form af film- og sportsstjerner, der forsøger at sælge os illusionen om det perfekte liv. Hovedformålet er at få os til at købe ting, som vi muligvis slet ikke har brug for, eller allerede har i forvejen i en ældre udgave.

I 'The Joneses' følger vi familien Jones, der består af far (David Duchovny), mor (Demi Moore), datter (Amber Heard) og søn (Ben Hollingsworth). En falsk familie uden relationer - ansat af et større reklamefirma, der har specialiseret sig i at placere "familier" rundt omkring i verden, hvor de med deres perfekte ydre og manipulerende charme får folk til at købe specifikke produkter. I en række montager ser man, hvordan familien Jones manipulerer deres omgivelser og hvordan disse påvirkninger spreder sig som ringe i vandet, når de påvirkede "enheder" ender som disciple, der fører det oprindelige budskab fra familien Jones videre. Apple anyone?

... Her ville det så være fedt at konstatere, hvor fremragende en satire 'The Joneses' er. Det er bare ikke tilfældet. Filmen har ganske vist fat i den lange ende og rammer plet adskillige steder, men det er uden det bid og den intelligens, som gennemsyrede den langt bedre 'Thank You For Smoking' fra 2005.

Der lægges herligt kynisk ud i filmens første tredjedel, hvor man ser familiemedlemmerne manipulere alt og alle omkring sig, men herefter går det galt. Den sjove præmis ender på gulvet sølet ind i et urealistisk og hamrende forudsigeligt drama, hvor vi skal belæres om de vigtige ting i livet, og hvor satiren har svært ved at finde den rette balance mellem nøgtern konstatering og provokation. Jeg har skrevet det i tidligere anmeldelser og gør det gerne igen til denne. Filmen mangler ganske enkelt noget Paul Verhoevensk ('Robocop', 'Starship Troopers') fanden i voldskhed, der kan sætte tingene på spidsen.

I stedet præsenteres man for et overfladisk drama, der aldrig rigtigt får fat og en tandløs satire, som kunne have været så meget skarpere. Det er som om, at filmen er bange for at sælge sit budskab til os på en lige så fræk og manipulerende måde som familen Jones. Og det er som om, den ikke tror på sit publikum. Hvorfor skal det skæres ud i pap, at kærlighed og famile er det vigtigste her i livet, og at ingen familier er perfekte, når det kan gøres subtilt og lækkert, så publikum selv tænker tanken?

'The Joneses' fungerer i passager, men er samlet set en bagatel.