© Millennium Films

Af Hugger 17/08-2010

4 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Magien mangler i klichefyldt forsøg på at genoplive actionfilmen anno 1980'erne.

'The Boyz are back in town', Thin Lizzys udødelige klassiker er en rammende afslutning på en film, der der ganske enkelt er et produkt fra en anden æra.

I takt med at rulleteksterne ruller over lærredet akkompagneret af Thin Lizzy kan man ikke undgå at tænke, at man lige har været på en rejse tilbage til en tid, hvor publikum ikke krævede meget af film, som medie, hvor en enkelt stor skuespilsstjerne var tilstrækkeligt til at sikre succes, og hvor plot og skuespil trådte i baggrunden til fordel for god gammeldags action og ramasjang.

Filmen er en rendyrket 80'er film på alle måder, både hvad angår action, smarte one-liners, setting og plotmekanismer.

Filmen er instrueret af Sylvester Stallone, og inden du bryder grædende sammen af grin, så skal du tænke på, at Stallone rent faktisk er betydeligt mere talentfuld end eksempelvis 'Cobra', 'Rambo 3' og 'D-Tox' måtte indikere. 'The Expendables' er ikke nogen dårlig film, og Stallone har både skrevet og instrueret en film, der klart er én lang homage til film anno 1980.

... Klicheerne står i kø ligesom rækken af mere eller mindre fallerede skuespillere, og selve den gimmick, at både Stallone, Schwarzenegger, Willis og Lundgren spiller med i samme film, ja, den er sjov og underholdende, men kan ikke bære en hel film.

Scenen, hvor ”The Governator” gør sit indtog er ganske underholdende, men dette skyldes mere den kitchede natur og en livslang drengedrøm om at se de to 80'er giganter i samme scene, og ikke så meget scenens drama eller udførelse. Faktisk er scenen både forceret og lidt påtaget, omend en sjov idé.

Filmens manuskript kræver ikke meget af tilskueren, og det står altid krystalklart, hvem der er skurk og hvem der er helt. De har ikke sort/hvide hatte på, men de onde er meget onde og de gode er klassiske action arketyper, hvis evner med kniv og pistol kun overgås af deres evne til at kaste smarte one-liners af på de rigtige tidspunkter.

Filmen gør et ihærdigt forsøg på at underholde, og det er tydeligt, at skuespillerne har haft det rigtig sjovt ved at være tilbage i de gamle gænger. Det er også tydeligt, at Stallone ikke tager sig selv eller filmen så alvorligt, at det går udover filmen. Det klæder den, at den generelt ikke vil andet end at underholde og (gen)skabe 80'er magien, som vi husker den.

Problemet er, at det simpelthen ikke længere er nok. Vi kræver mere, og denne film må siges at være for simpel, forsimplet og simpelthen for lidt!

Humoren i filmen er ikke helt i øjet, og actionscenerne flyder ud i hinanden midt i det bulder og brag, der foregår. Alt eksploderer ganske højt og larmende og folk får skudt hoveder og lemmer af til højre og venstre. Det er over-the-top action, og det virker momentvis, ligesom enkelte replikker også er sjove, men samlet set lider Stallones manuskript under, at 80'magien ikke længere er så magisk.

Når glæden over skuespilssammensætningen er ophørt, og man har set de første 30-40 minutter, så husker man med al mulig tydelighed, hvorfor 80'ernes klassikere ofte bør huskes med stor glæde og nostalgi, men kun sjældent tåler et decideret gensyn.