The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

The Crazies

Anmeldelse, The Crazies, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, The Crazies, Breck Eisner, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Overture Films

Af Hugger 29/04-2010

Karakter 3 ud af 6 til The Crazies

2 kommentarer | Info om filmen | Trailer The Crazies Trailer

Få overraskelser i genindspilningen af en i forvejen middelmådig film.

Da instruktør Breck Eisner (relativt ukendt og uerfaren instruktør med bl.a. den ujævne 'Sahara' på CV'et) skulle i gang med at instruere denne film, må han have tænkt over, hvad han ville med filmen, hvordan og i hvilket omfang, den skulle skille sig ud fra den originale, og hvor meget han ville gøre den til sin egen.

Filmen handler i korte træk om en virus, der spredes i en lille amerikansk by, hvor den gør folk sindsyge og som følge deraf morderiske. Der er simpelthen ikke mere i historien end det, og mere er der heller ikke brug for! Filmen tilhører ”zombiegenren”, og det er efterhånden et gammelkendt faktum, at ”zombie-genren” er skabt af legendariske George A. Romero ('Day of the Dead', 'Night of the Living Dead' m.fl.), der også stod bag den originale udgave af 'The Crazies' fra 1973.

Det er ligeså kendt, at genren er blevet (mis)brugt adskillige gange, og kun få gange har instruktører og manuskripforfattere formået at tilføje noget nyt. Et godt eksempel på fornyelse er den fremragende '28 days later', hvor instruktør Danny Boyle ('Trainspotting', 'Sunshine' m.fl.) lærte os, at zombier er farlige og hurtige zombier endnu farligere!

Andre gange vælger instruktøren at holde sig til de gamle koncepter og forny rammerne koblet sammen med et skarpt blik for god action. Der lånes måske lidt her og der, men filmene underholder effektivt til trods for åbenlyse klicheer og manglende fornyelse. Det bedste eksempel herpå er 'Dawn of the Dead' fra 2004, hvor det lykkedes Zack Snyder ('300', 'Watchmen' m.fl.) at lave et helt og aldeles uoriginalt remake af en Romero-zombiefilm, der samtidig formåede at underholde og skræmme med speederen i bund og håret tilbage.

Breck Eisner har valgt at følge Snyders fremgangsmåde.

'The Crazies' er på ingen måde original. Den har ingen nye ideer, og rent faktisk (mis)bruger den i høj grad gamle kendinge som ”hånd kommer ind fra siden i en skæv vinkel, så alle farer op”, ”skummel person står bag ved hovedperson og ser skræmmende ud, vinkel skifter og hovedperson skriger ved synet af skræmmende person” osv. Der er ligeledes masser af blod og splatter.

Eisner vælger dog at fokusere på byens befolkning i modsætning til Romeros film, hvor fokus var på militæret og oprydningen i den lille by, der er så uheldig. Eisner holder sig på den sikre side med hovedpersoner vi kan identificere os med (en gravid kvinde, en arbejdsom mand og en ung og usikker pige mv.). Han vælger også den sikre løsning med masser af chokeffekter, et drys af (teenage)humor og masser action og ramasjang. Og endelig vælger Eisner et for genren konventionelt manuskript, der indeholder alle de nødvendige plotmekanismer og en slutning, der er så forudsigelig, som den er sikker.

Sikkerhed er nøgleordet og resultatet er, ja, lidt kedeligt!

Bevares, filmen har masser af mindeværdige scener (især en scene med en løbsk benskærer er ganske underholdende) og skuespillerne og instruktionen er der ikke meget at sætte på. Alligevel sidder man og tænker på, hvor man har set det før, hvorfor man er ved at være lidt træt af at se det, og hvornår filmen tager en overraskende drejning, så man igen kan engagere sig.

Det er ikke nok at vælge de sikre valg. Man er nødt til at bryde konventionerne og ændre præmisserne for genren, hvis ikke det skal blive forudsigeligt og dermed genkendeligt og kedeligt.

Eisners film er godt håndværk, men den vil ikke rigtigt noget. En ok popcorn-film uden overraskelser, som man hverken har lyst til at se igen i biffen eller på DVD, og som man har glemt i samme sekund, man forlader biografen og sætter kursen hjem.

Det er en skam, for Romeros film var ikke perfekt, Eisner kunne nemt have piftet den op og gjort den klar til et nyt publikum og et nyt årti, men alle de sikre valg sikrede faktisk kun én ting, og det er at filmen ikke overgår den originale, og hvad er så egentlig pointen med et remake?

Fakta om The CraziesINFO

The Crazies

Produktionsår: 2010
Instruktion: Breck Eisner
Manuskript: Scott Kosar, Ray Wright, George A. Romero
Komponist: Mark Isham
Fotograf: Maxime Alexandre
Skuespillere: Timothy Olyphant, Radha Mitchell, Joe Anderson, Danielle Panabaker, Christie Lynn Smith, Brett Rickaby, Preston Bailey, John Aylward, Joe Reegan, Glenn Morshower.
Spilletid: 101 min
Filmstudie: Overture Films

Detaljeret info om The Crazies på IMDBTilladt over 15

Kommentarer til The CraziesKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'The Crazies'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012