© Cruel & Unusual Films

Af Gabriel 19/04-2011

4 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Visuel tour de force uden hjerte.

Zack Snyder viste første gang tænder med 'Dawn of the Dead' fra 2004. En ultra effektiv zombie-thriller, der beviste, at Snyder kunne instruere andet end reklamefilm. Sidenhen har han lavet flere visuelt overrumplende film, hvor især '300' fra 2006 er en opvisning i velkoreograferet billedlir.

Med 'Sucker Punch' er Snyder igen ude på at forkæle vores øjne, og det går ikke stille for sig.

Historien er Snyders egen, og den er meget enkel. Den unge pige Baby Doll flyttes til en anstalt for piger, der ikke lever op til datidens normer. Datiden er i dette tilfælde et sted i 1940'erne eller 1950'ernes USA, hvor det hvide snit var en rutineoperation, der i uhyggelig grad blev udført på unge og raske mennesker. Med fem dage til Baby Dolls indgreb er tiden knap, så hun beslutter sig for at flygte sammen med fire andre piger fra anstalten. De fire pigers opgave er at skaffe forskellige ting, som skal bruges til flugten, imens Baby Doll via nogle ekstravagante dansetrin afleder fangevogternes opmærksomhed. Under dansen fantaserer Baby Doll sig væk til forskellige verdener, hvor pigernes planer manifesterer sig i fantastiske kampe mod drager, nazi-zombier og dødsrobotter.

…'Sucker Punch' bygger på en fantastisk præmis, og der skal sluges mange kameler, før man overgiver sig til det vanvittige og rodede univers.

Historien er banal og i sin grundform set mange gange før. En klassisk fortælling om en lille gruppe mennesker, der kæmper mod en uretfærdig overmagt, og som skal gå grueligt meget igennem før deres skæbne afgøres. Nyskabelsen i denne sammenhæng er historiens indpakning. Frem for at genskabe et realistisk miljø, hvor man skal få sympati med pigerne ved at fokusere på deres daglige ydmygelser, vælger Snyder at visualisere deres fælles kamp via absurde krigsscenarier, hvor de med overmenneskelig styrke og adræthed kæmper for at nå deres mål. En modig og original måde at behandle et velkendt emne på, men også filmens største problem.

Mod og originalitet er nemlig ikke nok til at skabe en vellykket film. Den skal også engagere på det følelsesmæssige plan, og det gør 'Sucker Punch' ikke. For det første fordi flere af pigerne er lige så udtryksløse som en hvid plastikpose, og for det andet fordi man aldrig kommer under huden på nogen af dem. De forbliver 1-dimensionale og ligegyldige, og det er temmelig uheldigt, når der flere steder leges med de helt store følelser. Snyder har tydeligvis glemt, hvor vigtigt det er for publikums indlevelse, at der er nogle karakterer, man kan identificere sig med og holde af. I stedet fremstår flere scener nu ufrivilligt komiske, hvor man tager sig selv i at grine, selv om filmen lægger op til noget helt andet.

'Sucker Punch' er Snyders våde drengedrøm. En visuel tour de force i vold og computergrafik med letpåklædte skolepiger, der kæmper mod alverdens monstre. Hvor Snyder tidligere har filmatiseret andres værker, har han denne gang lavet lige præcis, hvad han havde lyst til, og det er der kommet en unik, men ikke særligt god film ud af.

Vælger man at bedømme 'Sucker Punch' ud fra de præmisser Snyder opstiller for sig selv, er der ingen tvivl om, at den visuelt er ekstremt vellykket, men visuelle effekter gør det ikke alene, dertil er historien for rodet, skuespillet for dårligt og Baby Dolls fantasiunivers for dumt.