The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Sherlock Holmes - 2nd opinion

Anmeldelse, Sherlock Holmes - 2nd opinion, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, Sherlock Holmes - 2nd opinion, Guy Ritchie, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Warner Bros. Pictures

Af Hugger 04/03-2010

Karakter 5 ud af 6 til Sherlock Holmes - 2nd opinion

5 kommentarer | Info om filmen | Trailer Sherlock Holmes - 2nd opinion Trailer

Sherlock Holmes fåes ikke meget bedre.

Guy Ritchies film er næsten ved at sprænges med kærlighed for den klassiske detektiv, hvilket er årsagen til, at denne film rammer plet i forhold til mytologien, trods massive ændringer i forhold til originaloplægget.

Filmen bæres især af gode og solide præstationer på alle pladser, især Downey Jr. er fremragende som en mere actionfyldt ”Holmes”, hvis opiummisbrug i denne film er erstattet med rastløshed og en trang til gambling, alkohol og adrenalinrushes. Laws ”Watson” er ligeledes en mere hårdkogt og direkte mand, men dog med de rolige og stabile kvaliteter, der kendes så vel fra de originale tekstforlæg.

Filmen åbner solidt med en scene, hvor Holmens og Watson sammen opklarer en række mord og forhindrer et nyt, da de ankommer til en dyster kælder, hvor kutteklædte mænd messende er ved at formå en ung kvinde til at begå selvmord. Indenfor ganske få minutter står det klart, at vi står foran en filmiske adrenalintur på et alter på ritualistisk vis.

Vi kastes direkte ud i handlingen, idet både ”Holmes” og ”Watson” trods de ”ritchieske” ændringer er let genkendelige som det kendte detektivpar, og med de første replikker anes straks den gode kemi, der er mellem Downey Jr. og Law. Mark Strong spiller skurken ”Lord Blackwood” på en tilpas ond nærmest tegneserieagtig vis, og scenen gav denne anmelder flashbacks til dengang han første gang så Indiana Jones løbe fra en kæmpe sten i en ukendt jungle! Fantastisk!

Hvad der er endnu mere fantastisk er, hvor hurtigt Ritchie introducerer filmens øvrige cast og plot, og hvordan filmen bruger en slowmotion narrativ forklaring på den tankeproces der går igennem hovedet på ham, da han skal pacificere en modstander, inden filmen speeder up, og kampscenen udfolder sig præcist på den måde, ”Holmes” forudså. Hans hjerne er ligeså skarp, ligeså fikseret på problemløsning som i hidtidige udgaver af film om legenden, men i modsætning til de øvrige, fornyer Ritchie konceptet.

Men disse scener er ikke blot actionscener. Bevares, de fungerer godt og effektivt som sådan, men de beskriver på forbilledlig vis ”Holmes” hjernefunktion, hvor alt har en plads, alt en funktion, og publikum ved, at når Holmes gør noget, så er der en grund. Manden er genial, og det kommer frem!

Som nævnt er Downey Jr. genial i rollen som den fysiske ”Holmes” (Jeremy Brett KAN ikke slås i rollen som den eftertænksomme gentleman Holmes!), som han har været i stort set alt, han har deltaget i, men han skinner virkelig i selvskab med Laws ”in-your-face” udgave af Watson, det virker bare. Det kan godt være, at dette er første gang de to mødes på celluoid, men det bør ikke være sidste gang, og slet ikke i disse roller!

Filmens setting, London anno 1891, er smukt udformet med deltajerigdom og et særpræg, der er filmens eget. Det er lykkedes at fremstille Victoriansk London på en sådan måde, at det ikke fremstår som et gråt og mørkt portræt af, hvor slemt livet kan være, men derimod fremstår, dog stadig gråt og mørkt, som et sted, hvor eventyr findes, og hvor interessante figurer kan boltre og udvikle sig. Det virker som en romantiseret udgave af en forgangen tid, men kærligheden der er lagt i produktionen gør, at verden fungerer perfekt og troværdigt som baggrund for eventyret!

Det eneste element i filmen, der føles underudviklet er Rache McAdams ”Irene Adler”. Screenplayet giver hende ikke meget at arbejde med i forhold til baggrundshistorie, men det virker som om det er med vilje, da hendes mystiske fortid og personlighed forvirrer og narrer ”Holmes”, så hvorfor ikke os andre, der ikke er knapt så skarpe?!

Sherlock Holmes er en filmisk nydelse, et eventyr af de gamle, der ikke kræver andet en kærlighed til filmmediet for at underholde, fyldt med sjove scener, herunder især ”Holmes” fantastiske deduktioner undervejs. Den mærkelige blanding af pibe-rygende detektiv og røv-sparkende venskabsduo giver ikke meget tid til at kede sig, og når man når til rulleteksterne kan man ikke gøre andet end at glæde sig over filmens simple præmis (og oplæg til en start på mange nye eventyr, idet filmens reelle skurk melder sig på banen!).

Godt skuespil, interessant skurk og simpelt med godt plot burde være nok til at sikre en succes, men det er Laws ”Watson”s konstante evne til at trække luften ud af Downeys ”Holmes” samt Richthies smukke og fantasifulde London der tilsammen giver filmen luft under vingerne og gør filmen til andet end en tom actionfilm!

Hardcore ”Sherlock Holmes” fans vil givetvis (som det er sket her på Navlefnuller) klage over de ændringer der er foretaget, men i bund og grund er der tale om vores allesammens elskede ”Sherlock Holmes” i en ny, smart og mere hårdfør pakke til en ny generation. Og skønt dette nok ikke er den ”Holmes” vi er vant til, så er det præcis derfor, at hele pakken holder. Figuren vil ikke dø, så længe folk som Ritchie kærligt men bestemt tager konceptet under personlig behandling og gør det til sit eget.

Fakta om Sherlock Holmes - 2nd opinionINFO

Sherlock Holmes - 2nd opinion

Produktionsår: 2009
Instruktion: Guy Ritchie
Manuskript: Michael Robert Johnson, Anthony Peckham, Simon Kinberg, Lionel Wigram, Michael Robert Johnson, Arthur Conan Doyle
Komponist: Hans Zimmer
Fotograf: Philippe Rousselot
Skuespillere: Robert Downey Jr., Jude Law, Rachel McAdams, Mark Strong, Eddie Marsan, Robert Maillet, Geraldine James, Kelly Reilly, William Houston, Hans Matheson.
Spilletid: 128 min
Filmstudie: Warner Bros. Pictures

Detaljeret info om Sherlock Holmes - 2nd opinion på IMDBTilladt over 11

Kommentarer til Sherlock Holmes - 2nd opinionKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Sherlock Holmes - 2nd opinion'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012