© Dimension Films

Af Gabriel 01/11-2010

8 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Blodtørstige piratfisk går til biddet i hyldest til uddøende genre.

'Piranha 3D' banker endnu et søm i 3D-kisten med en mildest talt elendig konvertering fra 2D til 3D. Det er vi glade for her på Navlefnuller, for vi er nemlig trætte af 3D! Filmen havde med garanti set bedre ud i sit oprindelige 2D-format.

Hvordan er selve filmen så?

'Piranha 3D' er som en indkogt suppe af samtlige gysere, teenagekomedier og splatterfilm 1980'erne havde at byde på. En slags kitschet maggi-terning om man vil. Smækfyldt med nøgne piger, afrevne lemmer, blod og karikeret skuespil.

Den talentfulde franske instruktør Alexandre Aja står bag løjerne, og det gør han med så sikker hånd, at man rent faktisk gider at holde med de 1-dimensionale karakterer, som filmen har så rigeligt af. Hans instruktion veksler hele tiden mellem det stærkt selvironiske og det solide gys, der trækker på menneskets værste urfrygter, og det virker.

Så ja, det er faktisk nervepirrende, når et hold geologer - der hver især har fået en introduktion på små 5 sekunder - dykker ned på bunden af Lake Victoria, hvor et nyligt jordskælv har skabt forbindelse til en underjordisk sø. Naturligvis er det her de frygtede piranhaer holder til (jo, der kommer en forklaring på, hvordan de har overlevet dernede), og naturligvis spreder de sig med lynets hast til Lake Victoria, der danner ramme om den årligt tilbagevendende Spring Break-fest, hvor unge mennesker i badetøj går amok i en rus af alkohol, stoffer og sex. Det skal jo gå galt. Og det gør det. I den grad!

...'Piranha 3D' tager på intet tidspunkt sig selv alvorligt. Den er helt ude på det komiske overdrev, så selv den grusomme maltraktering af de promiskuøse teenagere i filmens hovedscene glider nogenlunde let ned.

Jeg skriver "nogenlunde" med vilje, for scenen er meget voldsom og meget grafisk, så folk med sart mave bør holde sig langt væk.

'Piranha 3D' er smækfyldt med sjove referencer til andre film i genren, som når der gøres brug af Hitchcocks dolly zoom effect, da situationens alvor går op for den lokale sheriff. En teknik Steven Spielberg også brugte effektivt i 'Dødens Gab', der jo i forvejen har en del til fælles med 'Piranha 3D' - omend de to film ikke kan sammenlignes.

Ligeledes er det sjovt med de mange cameos, hvor især Christopher Lloyd lyser op som overgearet videnskabsmand, der selvfølgelig har en forstening af den frygtede piranha lige ved hånden, i samme sekund den lokale sheriff søger hans ekspertise. Det er forbandet morsomt, og vidner om et filmhold, der kender til alle faldgrubber, klicheer og virkemidler indenfor genren.

Nu lyder det måske som om, jeg er vanvittigt begejstret for 'Piranha 3D'. Det er jeg også til dels, men en film der hylder b-film, og alt hvad de indebærer af kitsch og kiks bliver i sig selv aldrig til en god film. Den er sjov fordi den på en og samme tid laver både grin med og hylder en genre, der havde sin storhedstid i 1980'erne, og den er sjov fordi filmholdet tydeligvis har haft det sjovt med at lave den. Det smitter af på lærredet, hvor dens spilletid på 88 minutter flyver afsted, men så er den altså heller ikke bedre.