© Touchstone Pictures

Af Hugger 19/01-2011

7 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Poetisk og hypnotisk.
Romantisk og forførende.

Er livet værd at leve?

Hvad definerer os som dødelige? Er det døden i sig selv? Minderne om det der var? Eller er det simpelthen en udefinerbar størrelse, vi kun kan ane, men aldrig forstå?

Og ønsker vi dybest set alle at være udødelige, eller er det blot en litterær lykkepille, vi er blevet fodret med gennem livet, uden at vi rigtig har tænkt over konsekvenserne?

Det er stor poesi den belgiske instruktør Jaco Van Dormael - i sin 3. spillefilm - introducerer verden for i 'Mr. Nobody', som vi her på navlefnuller.dk har været så heldige at fange på blu-ray, da de danske biografer som vanligt gav denne type film en kølig modtagelse og henviste den til støvede kunstbiografer.

'Mr. Nobody' er fantastisk, lad det være sagt med det samme. Alting går op i en højere enhed.

Filmen er fænomenalt klippet - en proces der tog 15 måneder. Den skifter sømløst mellem forskellige tidslinjer og handlingsforløb med elegante overgange. Fyldt med enestående billeder, der strækker sig fra close-ups til wide-shots ud over landskaber, der virker både drømmeagtige og farlige på samme tid.

Det er instruktøren selv, der har skrevet manuskriptet til filmen over en periode på 7 år, og filmens plot er i simple træk historien om en mand, den sidste dødelige i en verden af udødelige anno 2092, der gennem en samtale med en journalist med en antikveret båndoptager, rekapitulerer sit liv kort før han skal dø af alderdom - med på sidelinjen glor hele den underholdningskrævende verden med via flyvende kameraer. Nærmere skal plottet ikke dyrkes her, filmen skal ses uden forudindtagethed, så får du den flotteste oplevelse!

Manuskriptet er nærmest hypnotisk i sin udførsel, og filmen minder på mange måder om Richard Kellys debut 'Donnie Darko' fra 2001, der ligeledes var en drømmerejse af en film, hvor man som tilskuer blev forført af filmens poesi og hypnotiske billeder, uden fuldstændig at forstå historien.

Om Van Dormael har været bevidst om det eller ej, så har hans film mange ligheder med store filmskaberes værker, herunder især Kubrick, hvis film ligeledes var behæftet med masser af symbolik og hypnotiske billeder, der gav anledning til fortolkning og debat, uden at instruktørens budskab for alvor blev udpenslet eller udleveret til publikum.

Vi defineres af de tragedier og glæder, vi som mennesker udsættes for som følge af de valg, vi træffer undervejs i vores tilværelser, og store filosofiske teser som bl.a. sommerfugleeffekten spiller en væsentlig rolle i filmens symbolik.

Efterhånden som den 2½ time lange film skrider frem, og slutningen nærmer sig, er der masser af smukke, åbne ender, der alle skriger på fortolkning, men som ikke kræver det.

... 'Mr. Nobody' er en tour-de-force udi det ufortalte, og livets store spørgsmål kastes op til diskussion i en film, der både formår at være sjov, sørgelig, sanselig og dyb, uden at virke påtaget eller forsimplet - og uden unødig melodrama.

Filmen benytter elegant filmiske elementer som metaplaner og klipning til at skabe et univers, der kan beskrive, definere og måske besvare de spørgsmål, filmens plot lægger op til.

Det er en elegant, poetisk, smuk og sanselig oplevelse af de helt store. Som et digt udført som film. Genialt som et lille mesterværk, der bør sætte store fodspor i dig som tilskuer, og som måske vil anspore diskussioner og drøftelser, givetvis vil give stof til eftertanke, men helt sikkert vil vende op og ned på, hvordan du ser på livet.

Filmens præmis er, som ”Queen” engang sang, at ingen reelt ønsker at leve evigt, for med udødelighed forsvinder glæden ved livet, idet angsten for døden ligeledes forsvinder, og sætter man så ordentlig pris på tilværelsen?

Og i øvrigt, når du ser tilbage på dit liv, hvor mange af de dumme eller forkerte beslutninger du har truffet, ville du egentlig lave om, hvis du havde chancen?

Alle valg har jo en konsekvens, og selv den mindste ændring, det mindste valg, kan have store, uoverskuelige og livsødelæggende eller livsomvæltede konsekvenser, på godt og ondt, hvilket filmen viser på forbilledlig vis!

Livet skal leves forlæns og anskues baglæns, sådan sagde en kendt filosof engang, og det om noget, er det, filmen formidler på en poetisk og hypnotisk vis.