The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Mary and Max

Anmeldelse, Mary and Max, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, Mary and Max, Adam Elliot, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Melodrama Pictures

Af Hugger 21/01-2010

Karakter 5 ud af 6 til Mary and Max

7 kommentarer | Info om filmen | Trailer Mary and Max Trailer

Sjældent har en film lavet med lerfigurer været så gribende og sjov.

Stop-motion er nok den mest tidskrævende form for filmproduktion, især hvis man tænker på, at det tog næsten 5 år for australske Adam Elliot at lave 'Mary and Max', hans første spillefilm siden 2004's oscarvindende 'Harvie Krumpet'.

Det er en proces der kræver stor tåmodighed og dedikation, evner Elliot åbenbart besidder, men som ganske få i filmindustrien deler med ham, især producenterne, der ser pengene fosse ud af kassen, når denne type film laves.

'Mary and Max' er uden tvivl et ”kærlighedsprojekt” for instruktøren, der viser sig at være al sliddet værd! Animationen er fantastisk, detaljerigdommen unik og figurerne elskelige og smukt portrætteret såvel fysisk som manuskriptmæssigt! Og masser af velplaceret humor og ”stand-out moments”.

Det første man lægger mærke til er den ærlighed der benyttes i de narrative aspekter. Selvom det er en dukkefilm, så fortælles der voksne, vedkommende historier. Og via Barry Humphries (mest kendt for sit alias Dame Edna) fortælles historien perfekt med glimt i øjet og humor! Eksempelvis bliver Mary Daisy Dinkle (med stemmer af henholdsvis Bethany Whitmore og Toni Collette som henholdsvis barnet og den voksne Mary Daisy) introduceret som en ensom australsk 8-årig pige med øjne som ”muddy water” og et modersmærke med farve som ”pooh”.

Men under den sjove narration og den vittige humor, skaber Elliot et dybt og nuanceret billede af en pige med store problemer og dyb depression. Hendes moder er alkoholiker, hendes far en grå-i-grå arbejder på den lokale fabrik, hvor hans arbejde består i at sætte snore på te-poser! Familien er kun lige ovenvande, og der er ikke meget tid eller plads til unge Mary. Desperat for at finde en ven skriver Mary til en tilfældig person i New York, der viser sig at være den 40-årige eneboer og overvægtige særling Max Jerry Horowitz (med perfekt stemme af Philip Seymour Hoffmann).

Her skifter filmen til Max, der portrætteres i et gotisk, nærmest Tim Burtonsk New York, der i modsætning til de varme, brunlige farver fra Australien står i sort/hvid. De eneste farver er de ting og breve, der kommer fra Australien. Den melankolske og nærmest dystre stemning svarer til Max's besværede sind og isolation, idet han ligesom Mary er uden venner. Han har vanskeligt ved at skabe relationer og skabe venskaber i en by, der dybest set forvirrer ham og forårsager hyppige angstanfald.

Hurtigt bliver Max og Mary pennevenner og i løbet af filmen går der 20 år, hvor der er op- og nedture undervejs og Max og Mary deler hinandens op- og nedture med hinanden via brevene, men mødes ikke før til sidst, hvor filmens gribende og rørende afslutning rammer lige i hjertet.
... På trods af de dystre temaer er 'Mary and Max' en hjertevarm fortælling om to ensomme sjæle, der bliver bedste venner, selvom de er adskilt geografisk og aldersmæssigt.
Filmen skifter sømløst mellem de to byer med brevene som naturlige bindeled. Brevenes indhold uddyber og beskriver smukt de to og man kan ikke undgå at forelske sig i dem begge.

Philip Seymour Hoffman og Toni Collette er perfekt castet og bidrager begge mesterfuldt til deres figurers troværdighed og dybde.

I takt med at Mary bliver ældre (og Max bliver federe!) skifter tonen i deres breve og dermed i filmen. Elliot holder sig ikke tilbage fra at beskrive samfundets store dilemmaer som depression, forfængelighed, religion, overvægt, alkoholisme, sindssygdom og selvmord, men alle emner behandles respektfuldt og med stor ærlighed, dog altid med et glimt i øjet. Og helt uden fordømmelse!

Alt dette lykkes i løbet af filmens 90 minutter, der uden at føles for lang, føles længere, idet man fanges af filmen simple narrativ og nærmest poetiske billeder.

Stop-motion teknikken formår at gøre de dystre emner spiselige, og filmen er hele vejen igennem fantastisk sjov. Selve det tekniske kan der ikke sættes en finger på. Alle figurerne er karikaturer, hvor ansigtstræk er fremhævet med stort komisk talent, og skønt figurerne bestemt ikke er smukke, så handler filmen i høj grad om indre skønhed, hvilket er der, hvor både Max og Mary vinder vore hjerter!

Hvis Sam Mendes (instruktøren af den fantastiske American Beauty) slog sig sammen med skaberne af 'Wallace & Gromit', ville resultatet nok ligne denne film. Men det er Elliots håndværk, og som spillefilm er det et mesterværk! Om den vinder en oscar ligesom Elliots tidligere film er ikke sikkert (den er oppe mod eksempelvis Pixars 'Up!'), men den ligner en vinder, uanset hvad!

Den takler smukt store emner ærligt og hudløst med et glimt i øjet og minder os om, hvor vigtigt det er, at have venner, og hvorfor vi aldrig skal tage livet for givet eller give op på livet!

Fakta om Mary and MaxINFO

Mary and Max

Produktionsår: 2009
Instruktion: Adam Elliot
Manuskript: Adam Elliot
Komponist: Dale Cornelius
Fotograf: Gerald Thompson
Skuespillere: Toni Collette, Philip Seymour Hoffman, Eric Bana, Barry Humphries, Bethany Whitmore, Ren.
Spilletid: 80 min
Filmstudie: Melodrama Pictures

Detaljeret info om Mary and Max på IMDBTilladt over 11

Kommentarer til Mary and MaxKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Mary and Max'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012