Af Kudsk 28/03-2010

2 kommentarer

Det er gakket og rablende.

Forfatter: Svend Åge Madsen

'Mange sære ting for' er en sær roman. Jeg havde aldrig læst noget af Madsen før, men vidste, at det var de rimeligt litterære typer, der dyrker ham. Så jeg forventede en roman med formeksperimenter og referencer til andre vægtige værker. Det fik jeg sådan set også.

Ironisk nok er første pastiche, der trigger noget i min hjerne, Dan Brown og 'Da Vinci Mysteriet'. Ironisk nok fordi det er en ikke specielt litterær bestseller, der til gengæld er underholdende. Det havde jeg ikke lige ventet.

Lad mig allerede nu afsløre, at jeg ikke havde læst bogen færdig, hvis det ikke var fordi, jeg kender et par andre læsere, hvis mening jeg respekterer, som sagde, at jeg skulle læse den færdig, fordi det var en rablende oplevelse og det mest lineært sammenhængende, de havde læst af Madsen (sic!)

Jeg vil prøve at sige lidt om historien uden at spolere for meget, selvom det nu aldrig blev væsentligt for mig, hvem der egentlig slog hvem ihjel og hvorfor. Her vender vi nemlig tilbage til Brown-pastichen: Det er en krimi, eller en form for. En masse mennesker bliver i hvert fald myrdet – og også her pga. kristne myter, som nogen står klar til at afsløre som usande.

Vi er i Århus på toppen af Skt. Clemens spir, hvor den verdensberømte danske astronom Adam d’Eden er blevet spiddet. Madsen-fans vil eftersigende genkende navnet, da familien Eden går igen i en stor del af hans mere end 50 bøger. Og så ruller lavinen ... Omkring ti forskellige fortællere – inklusive Jesus selv - medvirker til at få opklaret, hvorfor og hvordan astronomen er havnet i luften over Store Torv.

Centralt i alt dette står begrebet spejlplaneter, der forklares i faktabokse. Jeg fattede det ikke helt, men forstod så meget som, at teorien går ud på, at alt vi oplever, er hændelser, som er forskudt i tid, fra de sker, til at vi opfatter dem. Normalt er den tid det tager nærmest umulig at opfatte, men med en forskydelse på 2000 år og fokus på Nazaret og en vis jødisk tømmersvend, fik d’Eden pludselig noget meget interessant materiale på video i sin forskerbunker udenfor Århus. Og så kan det ellers være at forskere fra nær og fjern valfarter til Århus i kampen om ikke at få afsløret sandheden om, at Jesus er almindelig dødelig som alle os andre.

Og det lyder jo spændende nok. Det er det bare ikke.

... Det er gakket og rablende, og vi følger rigtig mange personer. For mig flød det sammen og blev ligegyldigt.

Det blev for vanvittigt og hverken vedkommende, spændende eller morsomt nok til at holde en roman kørende over 400 sider. Jeg havde forventet et budskab. Det synes jeg ikke den har. Og i forhold til 'Da Vinci Mysteriet', som han udfordrer, så er plottet og ikke mindst ”hvad skal det hele dog ende med”-faktoren altså ikke lige så spændende her. Alle de litterære detaljer og elementer, som sikkert er guldkorn for sande fans, f.eks. den lange irrelevante historie om den estiske forsker, der kom til Århus og dør med sit nye tv, ryger på gulvet hos mig.

Den har sine momenter, men forblev mere sær end guddommelig for denne læser.