Lucy Love - Superbillion

MUSIK

Af Asbjørn 04/03-2010

5 kommentarer
Grime (music)
From Wikipedia, the free encyclopedia:
Grime is a genre of urban music which first emerged in East London,
England in the early 2000s, primarily a development of UK garage,
dancehall, and hip hop.
Lucy Love er fra Amar, men lyden er som taget ud af London. Hun rapper på engelsk, og stilen er uden tvivl Grime, i stil med The Streets eller Lady Sovereign. Lucy lægger en fed Cockey-accent, og man tror næsten hun kommer derfra.
Som meget andet Grime, så har beatsne en hård og lidt afskåret lyd, og selvom man godt kan føle, at det er lidt simpelt, så lykkedes det for produceren Yo Akim at få det til at lyde professionelt. Grime er en lidt speciel stilart, og det er bestemt ikke noget for alle, men Lucy Love gør den meget mere spiselig. Meget af det andet underground, som f.eks. Dizzee Rascal, har en meget tyk accent og det kan være svært at høre, hvad der bliver sagt, mens Lucy Love er meget mere klar i sin vokal, og det er rart, når man nu ikke er flydende i østlondoniansk.
Hun har vundet P3-eksperimentet i 2009, og det syntes jeg nu også er ganske velfortjent. Hun prøver at introducere danskerne for en rimelig ny og anderledes stil, samtidig med hun bidrager en hel del nyt til den genre hun arbejder indenfor. Der er ingen tvivl om at Lucy Love er dygtig, men det er svært at se om hun bliver ved med at kunne præsentere noget nyt, eller om hun ryger lidt i glemmekassen sammen med Mike Skinner fra The Streets.
Teksterne varierer meget, og selvom alt lyder godt i munden på Lucy, så er der stor forskel på dybden. Nogle numre har et nærmest socialrealistisk præg, som ”My Daddy Was a DJ”, der omhandler hendes somaliske fars liv på Amar. Andre numre er mere banale, og handler om hende selv, hendes individualitet og alt det man efterhånden forventer, der er med på et hip-hop album.
Alt i alt syntes jeg, at Lucy gør det godt, og jeg er glad for Superbillion. Det er en plade jeg kan høre om og om igen, og det er jo i sidste ende det det hele handler om.