© Twentieth Century Fox Film Corporation

Af Gabriel 27/07-2010

8 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Cruise kan endnu i uhøjtidelig actionfilm.

Lad os få en ting på det rene før jeg starter denne anmeldelse: Jeg er fløjtende ligeglad med, hvad Tom Cruise render rundt og laver i sin fritid. I mine øjne har hans film altid haft en høj underholdningsværdi, og det gælder også 'Knight and Day', der af de fleste danske anmeldere er blevet haglet ned. Hvorfor ved jeg ikke.

Skru tiden tilbage til 1960'erne og 70'erne, hvor James Bond-film gik deres sejrsgang verden over. Rendyrkede underholdningsfilm med fantastiske lokationer, stunts og plots, der sendte publikum på en 1. klasses virkelighedsflugt. Skru så tiden frem igen til 2010'erne - og hastigheden lidt op - og du har opskriften på 'Knight and Day'.

Plottet er simpelt og så alligevel ikke. Som i 'For Your Eyes Only' (1981) kredser historien om en elektronisk gadget diverse regeringer og skurke vil have fat i. Cruise i rollen som agent Roy Miller har denne gadget i sin besiddelse, og han er ikke interesseret i at give den fra sig. Cameron Diaz i rollen som automekanikeren June Haven bliver ufrivilligt indblandet, og de to indleder et mistillidsforhold, hvor June skiftevis er på Roys eller regeringens side. Regeringen i form af FBI jagter nemlig Roy, som de mener er ustabil, voldelig og frem for alt en forræder. Roy er derimod overbevist om, at han er den gode, og at det er de folk, der jagter ham som har urent mel i posen. Hvem kan June stole på?

For at vende tilbage til James Bond-sammenligningen kan jeg ikke huske, hvornår jeg sidst har set en film med så stor underholdningsværdi som 'Knight and Day'.

...Som med James Bond er historien langt ude, skurkene er tegneserieagtige og helten mere end almindeligt heldig, men det gør intet når det leveres med så megen charme, selvironi og glimt i øjet, at plothuller og usandsynligheder glider let og ubesværet ned sammen med popcorn og Cola.

Hollywood-underholdning fåes ganske enkelt ikke meget mere rendyrket og uhøjtideligt end som her.

At der oven i hatten er en rimelig god kemi mellem Diaz og Cruise, der tydeligvis ser ud til at more sig, smitter af på lærredet, hvor deres roller træder i karakter, og man får lyst til at holde med dem, når de kastes ud i den ene halsbrækkende situation efter den anden. De er på ingen måde i samme liga som forbillederne Katherine Hepburn og Cary Grant, men de gør det godt.

I en lille birolle, hvis karakter jeg ikke kan afsløre, er Dale Dye virkelig morsom. Sjovt at se ham i en rolle, hvor han ikke spiller militær rådgiver, men overbeviser med en fin komisk timing.

Sommerens bedste popcorn-film!