Af Fabricius 02/05-2011

3 kommentarer

Relevant hip hop med kant og humor.

Kinski udgav tilbage i 2009 deres hidtil første og eneste album. Et album, der krøb stille under radaren på den danske musikscene. En synd og skam for det er sjældent hørt, at dansk rap byder ind med relevante tekster i forhold til samtiden, men Kinski gør, og det gør de godt.

Normalt støder jeg på hip hop omhandlende kvinder, der beskrives som en-dimensionale figurer i en teenagedrengs liderlige sind. Det handler om ho's, bitches og så videre og så videre. I Kinski-universet handler det om verden, en verden jeg kan nikke genkendende til, som på åbneren 'Tal pænt', hvor "Der' ingen høflighed til mere, det' til at blive vanvittig af, tilbage i tiden duellerede de over mindre, end jeg er udsat for hver formiddag".

Enhver der bruger debatforaer på internettet, har oplevet, at blive kaldt diverse skældsord. "Der er ingen høflighed til mere" det er der nok, men den er på stærk retræte også i det offentlige rum. Kinski ikke blot dokumenterer den, de falder også selv i dobbeltmoralens dybe hul, da selv samme nummers omkvæd handler om, at slikke stor fed p… - blandt andet. Det fungerer dog godt, denne blanding af samfundskritik og humor.

Det er begrænset, hvad jeg hører af hip hop, derfor kan jeg ikke kommentere på rap-kundskaben, men for mig fungerer de danske tekster godt. De er velskrevne og passer overordentlig godt til udførelsen. Blandt andet på 'Verdensborger', der med sit semi-kliché-fyldte omkvæd "Jeg er verdensborger, med hjertesorger, jeg brænder ikke for Dannebrog, jeg brænder for at danne bro." stadigvæk fungerer, for denne plade føles ægte.

...Vi har at gøre med mennesker, der mener, hvad de siger, og siger hvad de mener. Det er en mangelvare i bred musikalsk forstand, men mest af alt i det hip hop, der når de danske radioer. Det er netop dette, der trækker Kinski op.

Musikalsk er jeg ikke altid lige interesseret i deres udtryk, men teksterne bærer dette album. De fortæller historier, og de beskriver noget, vi alle sjosker rundt i til hverdag. Personligt vil jeg mene, at netop dette er essentielt for hip hop, at man kan skælde ud og kritisere. Endda skabe orden i alt rodet. Når denne scene i stedet mestendels bruges til tomme floskler, er det skønt at høre folk, der har noget på hjerte.

Undertegnede fik i godt selskab vinyludgaven af denne plade som en lille gave, men man kan også downloade den helt gratis fra bandets hjemmeside. Det burde man også gøre. Det er et rigtig fint lille album. Her og der fejler numrene lidt, som i 'Jens med Fanen', hvor det bare ikke rigtig spiller for Kinski. Det gør dog størstedelen af albummet. Jeg vil glæde mig til at høre mere, såfremt den dag kommer.