The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Fright Night - 3D (2011)

Anmeldelse, Fright Night - 3D (2011), film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, Fright Night - 3D (2011), Craig Gillespie, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Albuquerque Studios

Af Gabriel 21/09-2011

Karakter 3 ud af 6 til Fright Night - 3D (2011)

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Fright Night - 3D (2011) Trailer

Unødvendig genindspilning er ikke uden kvaliteter.

Det er ikke første gang i filmhistorien, at gys er blevet kombineret med grin. Alene de seneste fire årtier har budt på flere vellykkede film af slagsen med alt fra vampyrer, spøgelser og piratfisk til dødbringende tomater. Denne blanding af genrer kan umiddelbart virke underlig, men dybest set går de to genrer ret godt i spænd. Ikke fordi gysergenren som sådan er latterlig, men fordi et gys eller et chok ofte efterfølges af et helt naturligt grin, når nerverne har lagt sig.

‘Fright Night' er en genindspilning af gyser-succesen med samme navn fra 1985. En fin lille gyser, der blev et overraskende stort hit, og som undertegnede egentlig havde glemt alt om, indtil genindspilningen så dagens lys.

I disse reboot-, remake- og sequeltider kan det næppe overraske nogen, at 'Fright Night' er blevet genindspillet. Filmselskabet har naturligvis øjnet chancen for at gentage succesen, men er den første udgave af filmen vitterlig så god, at der skal bruges tid og penge på grundlæggende set at fortælle den samme historie en gang til? Det korte svar er nej, og det lange er ja.

Nej, fordi den første film stadigvæk fungerer - effekterne er efter datidens standarder flotte og skræmmende og skuespillet gennemsyret 80'er-agtigt på den sjove måde.

Ja, fordi en genindspilning giver mulighed for at tiltale nutidens unge med nutidens stjerner, tilføje en aller helvedes masse (dårlig) vampyr-cgi og nå ja, udsende filmen i det forbandede 3D-format. Og lad det være sagt med det samme, ‘Fright Night' anno 2011 fungerer af helvede til i 3D. Der er enkelte in-your-face-effekter, som nok skal begejstre de yngste biografgængere, men dybest set er 3D-effekten dybt unødvendig (got it!) og distraherer mere end den gavner.

Når det er sagt, skal filmen selvfølgelig ikke nedgøres blot fordi nogle studiechefer har fået julelys i øjnene ved tanken om forhøjede 3D-billetpriser. ‘Fright Night' skal vurderes på sine egne præmisser, og der klarer den sig faktisk ganske okay. Som med den første udgave af filmen er også den nye version hurtigt glemt, men den fungerer mens uhyggen og komikken står på.
...Colin Farrel er veloplagt som vampyren Jerry, der flytter til en lille ørken-flække, hvor han tager for sig af retterne, og både Anton Yelchin og Imogen Poots er glimrende som de to teenagere, der tager kampen op mod den charmerende og dødsensfarlige vampyr.
Værre står det til med vampyrjægeren Peter Vincent, som spilles af David Tennant. Han blegner i forhold til originalen, hvor Roddy McDowall i al sin excentriske velmagt var langt mere troværdig og interessant som pseudo-vampyrjæger. Som en bleg efterligning af Russel Brand krukker Tennant sig gennem filmen uden på nogen måde at være hverken morsom eller mindeværdig.

Filmens balance mellem gys og grin er ganske fin. Hovedvægten er lagt på gyset og selv om jeg ikke synes filmen var synderligt morsom, ja så fungerer gyserelementerne heldigvis langt bedre. Uhyggen er til stede, og der er flere nervepirrende episoder i filmens første halvdel. Det er især takket være Ramin Djawadis effektive score, der med det samme slår den uhyggelige tone an og takket være Craig Gillespies rolige instruktion, der formår at bygge flere scener ganske effektivt op, samtidig med at han holder en ironisk distance til oplægget. Hen mod slutningen bliver handlingen noget mere rutinepræget omend det endelige opgør udviser minimal opfindsom.

‘Fright Night' anno 2011 er forglemmelig underholdning. Den fungerer i perioder og har nogle veloplagte skuespillere på rollelisten, men kom nu ind i kampen Hollywood og find på noget nyt. Det andet er sgu for nemt.

Fakta om Fright Night - 3D (2011)INFO

Fright Night - 3D (2011)

Produktionsår: 2011
Instruktion: Craig Gillespie
Manuskript: Marti Noxon, Tom Holland, Tom Holland
Komponist: Ramin Djawadi
Fotograf: Javier Aguirresarobe
Skuespillere: Anton Yelchin, Colin Farrell, Toni Collette, David Tennant, Imogen Poots, Christopher Mintz-Plasse, Dave Franco, Reid Ewing, Will Denton, Sandra Vergara, Emily Montague, Chris Sarandon, Grace Phipps, Chelsea Tavares, Lisa Loeb.
Spilletid: 106 min
Filmstudie: Albuquerque Studios

Detaljeret info om Fright Night - 3D (2011) på IMDBTilladt over 15

Kommentarer til Fright Night - 3D (2011)KOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Fright Night - 3D (2011)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012