Af Gabriel 21/03-2011

17 kommentarer | Musikvideo

Duran Duran har skruet tiden tilbage og lavet deres bedste album siden 1982.

Hvad fanden?! Duran Duran har lavet et nyt album. Mark Ronson har produceret. Kan det gå galt? Ja, men det gør det ikke. Slet ikke!

Duran Duran har med 'All You Need is Now' lavet deres bedste album siden 'Rio' fra 1982. Og det siger ikke så lidt.

Da Duran Duran gik i studiet med den selvudnævnte "største fan" Mark Ronson bag mixerpulten, var målet at lave Duran Durans tredje album. Altså det album Duran Duran burde have lavet lige efter 'Rio'. Mange var som Ronson (og jeg) skuffede over 'Seven and the Ragged Tiger' fra 1983, der afveg meget fra den tidsløse, lettere punkede, new age formular Duran Duran brugte så succesfuldt på debutalbummet 'Duran Duran' og den svære toer 'Rio'. Væk var uptempo-numrene, de overdrevent melodiøse og catchy omkvæd og ind kom en 80'er-lyd, der på ingen måde er ældet med ynde. Duran Durans særtegn var i mine ører forsvundet (ja, jeg har aldrig kunnet lide 'The Reflex', sorry!).

Jeg ved ikke, hvordan de har gjort det, men efter at have manglet deres mojo i henved 18 år (de lavede jo det udmærkede 'The Wedding Album' i 1993) har de pludselig fået den igen. 'All You Need Is Now' er smækfyldt med charmerende, organiske disco/pop-numre, der er umiskendligt Duran Duran. Kendetegnet ved de på en gang fløjsbløde og tempofyldte arrangementer med lækre tekster, der ikke kun handler om kærlighed, men også de mørkere sider af livet.

Den velkendte, stemningsfulde side af Duran Duran træder i karakter på flere af albummets stille numre så som det lækre 'The Man Who Stole A Leopard', hvor Le Bon synger sammen med en sexet Kelis, men også på uptempo-numre som 'Being Followed' og 'Other People's Lives', samt de mellemliggende strygerarrangementer af Owen Pallet fra Arcade Fire.

...Bandet oser af så meget spilleglæde over deres nye materiale, at det er imponerende, at Mark Ronson har formået at administrere den så kontrolleret, som han gør. Resultatet er, at de sammen har genskabt den velkendte, livsglade 80'er-ånd på stort set samtlige numre, og det er immervæk lang tid siden et band har formået det.

Nick Rhodes fylder numrene med lækre keyboardklangflader, der fører en direkte tilbage til 1980'erne. Vel og mærke på den fede måde. Den gang de bedste kunne bruge keyboardet til at skabe stemning, og var i stand til at fravælge de værste Tommy Seebach-indstillinger på deres Yamaha DX-7.

Den stærkt undervurderede bassist John Taylor leverer sin sædvanlige funky underlægning til samtlige numre, men skal især fremhæves for 'Being Followed', 'Safe (In The Heat of the Moment)' og 'To Bad You're So Beautiful', hvor han lægger en usædvanligt fed bund, der burde kunne gøre Bernard Edwards fra hedengange Chic misundelig - hvis ellers han levede. Det svinger med andre ord forbandet fedt, for nu at bruge en af de absolut værste musik-floskler.

Simon Le Bon lyder som om, han indspillede sin vokal den gang i 1980'erne på trods af, at manden for længst har passeret de 50. Det skal selvfølgelig ikke forstås, som at han synger godt i forhold til sin alder. Nej, han synger bare fedt (og stadigvæk lige karakteristisk). Basta!

'All You Need Is Now' har efter min mening 8 sikre Duran Duran hits i posen med 'Being Followed', 'To Bad You're So Beautiful' og det åbenlyse sommerhit 'Runway Runaway' som mine klare favoritter. Kombinationen af discorytmer og westernguitar på 'Being Followed' er intet mindre en genial og beviser, hvor dygtige popsnedkere Duran Duran rent faktisk er, mens 'To Bad You're So Beautiful' øjeblikkeligt sender lytteren tilbage til starten af 1980'erne med sit sødme- og tempofyldte drive - en klar hyldest til klassikeren 'Planet Earth'.

Nu vokser træerne jo som bekendt ikke ind i himlen, så der er da også et par kedelige numre på albummet, der tæller 14 i alt, men ikke noget der trækker alvorligt ned.

Var 'All You Need Is Now' udkommet i 1983 ville drengene uden tvivl have scoret hattrick og numrene for længst være udråbt til Duran-klassikere. Spørgsmålet er bare, om de er for sent ude. Jeg mener det ikke. Vi har nemlig alle brug for den fest, Duran Duran spiller op til.

Kridt danseskoene og kom ud og dans med Duran Duran. De er fandme tilbage med et af de bedste pop-albums, jeg har hørt i mange år. Det havde jeg aldrig troet.

De spiller iøvrigt på Plænen i Tivoli torsdag den 8. september 2011 (den oprindelige koncert i juni blev aflyst). Og hvis du ikke kan der, så kan du se en live koncert på YouTube (instrueret af David Lynch) her.