The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Despicable Me - 3D (original tale)

Anmeldelse, Despicable Me - 3D (original tale), Grusomme mig, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, Despicable Me - 3D (original tale), Pierre Coffin, Chris Renaud, Grusomme mig, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Illumination Entertainment

Af Gabriel 28/09-2010

Karakter 3 ud af 6 til Despicable Me - 3D (original tale) - Grusomme mig

19 kommentarer | Info om filmen | Trailer Despicable Me - 3D (original tale) Trailer

Der er langt mellem de grusomme grin i triviel animationsfilm.

I 'Despicable Me', som har fået den præcise danske titel 'Grusomme mig', er hovedpersonen Gru verdens bedste forbryder (ifølge ham selv), men da den nørdede forbryderspire Vector ser dagens lys, og oven i hatten stjæler pyramiden i Giza, er Gru nødt til at finde på noget, der kan trumfe Vectors bedrift. I Grus plan indgår tre små forældreløse piger, som er lidt sværere at styre end først antaget.

'Grusomme mig' har mange problemer, men det største er, at filmen er meget lidt sjov. Der er grænser for, hvor mange gange man kan blive ved med at grine af de små gule håndlangere, der falder eller slår hinanden alt imens de fniser og ruller med øjnene. Og der er grænser for, hvor sjovt det er at se Gru - som aldrig når at blive særlig grusom - kæmpe med at holde styr på de tre piger.

Nuvel, det er filmens præmis, men det er for banalt og uoriginalt. Filmen mangler slet og ret den kant, humor og nå ja, grumhed, som kan hæve den over det middelmådige.
... Sjovest er det, når man i tilbageblik ser Grus barndom, hvor moderen, lige meget hvilke geniale opfindelser den lille Gru finder på, blot trækker på skuldrene og fnyser af den lille fyr. Morsomt og med den kant og timing, som resten af filmen mangler og lægger op til med sin titel.
Det eneste grusomme ved 'Grusomme mig' er, hvor kalkuleret, forudsigelig og klichefyldt den føles. Fra de nuttede, små børn, man tvinges til at kunne lide fordi de er … øh, nuttede. Til de små, gule håndlangere som laver de samme løjer om og om igen, hver gang historien om Gru og de tre små piger ikke er sjov nok i sig selv. De er tydeligvis sat i verden med tanke på merchandise-salg, og det er der jo som sådan ikke noget nyt i. Pixar gør det også, men de har immervæk også spyttet den ene geniale animationsfilm ud efter den anden, hvor både historie og humor byder på den originalitet, 'Grusomme mig' mangler noget så grusomt.

Banaliteter til side fungerer 'Grusomme mig' da momentvis. Temaerne er fine og moralen enkel, men det hjælper ikke på filmen som helhed, når figurerne er 2-dimensionale, historien genbrugsagtig og humoren kedelig og forudsigelig.

Der skal nok være nogen, der finder 'Grusomme mig' sjov, og det er den da også til dels, men jeg havde forventet mig mere - især efter at have set de første trailers, hvor den timing, humor og kant jeg savner i den færdige film er fuldt tilstede.

Fakta om Despicable Me - 3D (original tale)INFO

Despicable Me - 3D (original tale)

Produktionsår: 2010
Alternativ titel: Grusomme mig
Instruktion: Pierre Coffin, Chris Renaud
Manuskript: Ken Daurio, Sergio Pablos, Cinco Paul
Komponist: Heitor Pereira, Pharrell Williams
Skuespillere: Steve Carell, Jason Segel, Russell Brand, Julie Andrews, Will Arnett, Kristen Wiig, Miranda Cosgrove, Dana Gaier, Elsie Fisher, Pierre Coffin.
Spilletid: 95 min
Filmstudie: Illumination Entertainment

Detaljeret info om Despicable Me - 3D (original tale) på IMDBTilladt over 7

Kommentarer til Despicable Me - 3D (original tale)KOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Despicable Me - 3D (original tale)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012