The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Clash of the Titans (2010)

Anmeldelse, Clash of the Titans (2010), film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, Clash of the Titans (2010), Louis Leterrier, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Warner Bros. Pictures

Af Gabriel 13/04-2010

Karakter 4 ud af 6 til Clash of the Titans (2010)

16 kommentarer | Info om filmen | Trailer Clash of the Titans (2010) Trailer

Underholdende sværd og sandal-film med imponerende Kraken.

'Clash of the Titans' er ikke ligefrem blevet vel modtaget af de danske anmeldere. Ganske forståeligt, hvis man kun har set traileren, der med sine dårlige computereffekter og fesne replikker ikke virker specielt overbevisende. Nu er jeg imidlertid en vaskeægte biograflemming, så jeg kunne naturligvis ikke holde mig væk. Med forventningerne helt i bund satte jeg mig således til rette i biografsædet og blev positivt overrasket.

Ikke fordi filmen gav mig en dybere indsigt i græsk mytologi, for det gør den ikke. Heller ikke fordi skuespillet på nogen måde er imponerende, for det er rent faktisk temmelig stift. Og da slet ikke fordi jeg blev blæst væk af revolutionerende special effects, for det er de langt fra.
...Min positive overraskelse skyldes ganske enkelt, at filmen på trods af alle disse minusser er hamrende underholdende.
Som publikum kastes man fra den ene halsbrækkende scene til den anden. Scener som umiddelbart er ret traditionelle, men som på grund af filmens musik, fotografering og solide instruktion er intense og sjove. Det er drengerøvs-ramasjang, når det er aller bedst.

Hvorfor så de mange negative anmeldelser? Det handler vel om forventninger, og jeg har simpelthen ingen ide om, hvad de danske anmeldere har forventet, siden filmen skal sables ned. Bevares, det er kalorielet underholdning, som vi ofte selv peger fingre af her på navlefnuller, men det er vellavet kalorielet underholdning, og det er der forskellen ligger på skidt og kanel.

Handlingen er simpel, hvis man kender bare en smule til græsk mytologi. Zeus, den største af de græske guder, vandt for mange år siden en lodtrækning over sine tro brødre Hades og Poseidon om fordelingen af verden. Hades endte mod sin vilje i underverdenen, hvor han nærede sig af menneskets frygt. Zeus derimod endte i himlen, hvor han kunne kigge ned til menneskene, som han selv havde skabt, og som nærede hans udødelighed med bønner og kærlighed. Poseidon blev hersker over havet, men ham bruger filmen ikke mange sekunder på. Nu går det hverken værre eller bedre, end at mennesket mister troen på Zeus og de andre guder, som de erklærer krig imod. Dette svækker Zeus, hvorimod Hades får styrke af det nyfundne had i mennesket. Hades starter derfor et nederdrægtig spil, hvor han spiller menneskene ud mod guderne i håbet om at kunne overtage tronen fra Zeus.

Filmens hovedperson Perseus, hvis adoptivfamilie blev slået ihjel af Hades, sætter sig for at slå Hades og hans uhyrlige og efter sigende udødelige dommedagsmonster Kraken ihjel. Sammen med en lille håndfuld soldater tager han derfor på et togt for at finde svaret på, hvordan man får gjort kål på Kraken. På togtet møder de alt fra kæmpeskorpioner til flere hundrede år gamle mænd holdt sammen af trækul, alt imens Perseus - som det viser sig er søn af Zeus - gør alt for at modstå sin nye fars tilbud om hjælp. Perseus betragter nemlig sig selv som menneske, og har aldrig tidligere haft kontakt med guderne, som han afskyr.
... Perseus spilles af en anonym Sam Worthington, der også var anonym i 'Terminator: Salvation' og 'Avatar'. Hvorfor han bliver ved med at få hovedroller er over min forstand, men hans maskuline udseende fungerer ikke desto mindre fint som redskab til at føre historien fra a-z.
Det kunne bare være rart med lidt personlighed. Sjovt nok er det vores egen Mads Mikkelsen, der giver sin karakter det ekstra kick som Worthington mangler. Mikkelsen spiller krigeren Draco med sur mine, fysisk elegance og dansk accent. En langt mere interessant karakter end Perseus.

'Clash of the Titans' er pompøs underholdning. Den er på en gang for meget og for lidt, men jeg følte mig underholdt, og jeg er sikker på, at havde jeg set den som 12-årig, ville den have sparket benene væk under mig.

Hold dig i øvrigt fra 3D-udgaven af filmen. 'Clash of the Titans' er ikke indspillet i 3D, men da filmstudiet så, hvordan interessen for 3D-film eksploderede, besluttede de sig for at at lave 2D-filmen om til 3D ved hjælp af en tvivlsom proces. Denne anmeldelse er af 2D-versionen af filmen.

Fakta om Clash of the Titans (2010)INFO

Clash of the Titans (2010)

Produktionsår: 2010
Instruktion: Louis Leterrier
Manuskript: Travis Beacham, Phil Hay, Matt Manfredi, Beverley Cross
Komponist: Ramin Djawadi
Fotograf: Peter Menzies Jr.
Skuespillere: Sam Worthington, Liam Neeson, Ralph Fiennes, Jason Flemyng, Gemma Arterton, Alexa Davalos, Tine Stapelfeldt, Mads Mikkelsen, Luke Evans, Izabella Miko.
Spilletid: 106 min
Filmstudie: Warner Bros. Pictures

Detaljeret info om Clash of the Titans (2010) på IMDBTilladt over 11

Kommentarer til Clash of the Titans (2010)KOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Clash of the Titans (2010)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012