The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Cannibal Holocaust

Anmeldelse, Cannibal Holocaust, Kannibalmassakren, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackDVD/BLU-RAY
Anmeldelse, Cannibal Holocaust, Ruggero Deodato, Kannibalmassakren, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© F.D. Cinematografica

Af Gabriel 05/03-2010

Karakter 3 ud af 6 til Cannibal Holocaust - Kannibalmassakren

Skriv kommentar | Info om filmen | Trailer Cannibal Holocaust Trailer

Der lægges ikke fingre imellem i splatterklassiker fra 1980.

Det er vel de færreste, som ikke har hørt om Tobe Hoopers 'The Texas Chainsaw Massacre'. Filmen er siden den kom frem i 1974 blevet fremhævet af enhver filmanmelder, skolelærer og forælder, så snart samtalen er faldet på voldsfilm, der korrumperer ungdommen og skader dem for livet. Sandheden er, at mange af dem der forbander filmen langt væk, slet ikke har set den, og at det især set med nutidens øjne, er svært at forstå, hvordan filmen kunne skabe så meget furore, da den i sin tid havde premiere. Filmen dannede på mange måder skole for en sand bølge af splatterfilm op gennem 1970'erne og 1980'erne, hvor instruktører og manuskriptforfattere kappedes om at overgå hinanden med diverse udpenslede optrin.

Med titler som Saw I-VI og de indtil videre to Hostel film, der alle falder indenfor kategorien torturporno, er vi også i nyere tid godt med på bølgen, men lad os for et øjeblik blive i 1980. Her havde 'Cannibal Holocaust' premiere i Italien mens den i stort set resten af verden blev bandlyst pga. sin voldelige, udpenslende og realistiske karakter, som dengang åbenbart var så ekstrem, at mange mennesker troede, at filmens mord var ægte (snuff). Instruktøren Ruggero Deodato blev slæbt i retten anklaget for mord, men frifundet ret hurtigt, da han kunne fremvise de "myrdede" skuespillere i levende live. En kultfilm var født.

Nu sidder jeg så her i det herrens år 2010 (eller hvem det måtte tilhøre) og har set filmen i sin fulde ucensurerede længde, og for at vende tilbage til starten af denne anmeldelse, var jeg faktisk lettere nervøs ved tanken om, hvad jeg gik ind til, når jeg trykkede Play på afspilleren. Er filmen virkelig så slem, som rygterne siger, eller er det blot en ny 'Motorsavsmassakre'? Både og.
... Der er ingen tvivl om, at det er en af de mest voldelige, udpenslede og kompromisløse film jeg nogensinde har set, men det er ikke den der har chokeret mig mest.
Jeg var f.eks. langt mere forfærdet da jeg som 14-årig så 'Robocop' i 1987. Jeg havde ikke den fjerneste anelse om, hvad jeg gik ind til, så den på plakaten så Hollywoodagtige superheltefilm hev i den grad tæppet væk under mig med sin ekstremt voldelige skildring af politibetjenten Murphys død og genopstandelse. Det var ikke den samme biografgænger, der forlod salen efter rulleteksterne.

'Cannibal Holocaust' har uden tvivl gjort det samme for mange i 1980 (og senere på VHS og Betamax hjemme i stuerne), men pga. filmens ry og nutidens generelt mere hærdede tilgang til voldsfilm, var jeg forberedt på det værste, og blev måske derfor ikke ramt så hårdt, som jeg burde. Og det på trods af, at der på ingen måde lægges fingre imellem, hverken når det gælder blod, indvolde, dyremishandling eller nøgenhed. Den store forskel fra nutidens lige så blodige film er, at det hele præsenteres som en slags mondo reportage, en dokumentar, hvor alt skal forestille at være ægte. Og det virker.

Handlingen går kort fortalt ud på, at en professor skal på en ekspedition i amazonejunglen for at finde et kamerahold, der er forsvundet. Han finder dem aldrig. Det eneste han kommer hjem med, er en masse filmruller, som han fandt hos en lokal kannibalstamme, der brugte dem som pynt. Filmrullerne er intakte og bliver ved deres hjemkomst til civilisationen fremkaldt og fremvist. Sandheden kommer for dagen, og vi ser billede efter billede, hvordan kameraholdets medlemmer myrdes, voldtages, tortureres og kastreres. Alt sammen i gruopvækkende detaljerede nærbilleder, hvis autencitet er mere end overbevisende. Vi finder dog også ud af at kameraholdet inden deres død mishandlede, voldtog og dræbte flere af de indfødte i dokumentarens tjeneste, så det ikke længere kun er de indfødte, der er primitive og bestialske, men også (og især) kameraholdet.

Filmens pointe, der måske understreges lidt for mange gange er, at det måske i virkeligheden er os, der er de rigtige kannibaler. En pointe der sådan set holder meget godt, men som undergraves af at filmholdet bag 'Cannibal Holocaust' selv vælger at slagte og torturere levende dyr udelukkende for at chokere. Scener som er langt mere gruopvækkende end kannibalernes blodsorgie, fordi de er ægte, unødvendige og meget pinefulde at se på. De er især skræmmende fordi skuespillerne, der hele filmen ellers spiller ekstremt dårligt, pludselig virker meget ægte i deres ekstase over dyredrabene. I senere interviews har flere af skuespillerne dog taget afstand fra netop dyremishandlingsscenerne, som gjorde dem fysisk og psykisk dårlige i flere uger efter optagelserne.
... Ser man på filmen som håndværk, er den utrolig gennemført. Historien er original, velfortalt og velfotograferet, hvilket helt sikkert har medvirket til dens oprindelige ry som snuff-film.
Brugen af dokumentarfilmagtige optagelser til at forstærke filmens autencitet er eminent, og det endda 20 år før 'The Blair Witch Project' så dagens lys. Det er Cinéma vérité når det er bedst.

Skuespillerne giver deres yderste, og på trods af at de spiller af helvede til, er det med til at give det hele en underlig grad af autencitet. Der bliver således ikke brugt smarte kameravinkler til at dække over noget som helst. I en scene, hvor den eneste kvindelige deltager på ekspeditionen voldtages og slås ihjel, har jeg svært ved at forestille mig, at det ville have set anderledes ud, hvis det var virkeligt. Hun er nøgen og kæmper for livet, og det får man lov til at se til fulde. Ubehageligt!

Kan 'Cannibal Holocaust' anbefales?

Filmen rykkede helt sikkert grænser, da den kom frem, og gør det efter min mening stadigvæk. Den er ganske fermt iscenesat (med klassisk 80'er B-film-stemning), og den har da også en meget fin pointe, omend den selv falder i den grøft den har gravet. Se den, hvis du er splatter afficionado eller, hvis du vil se, hvad der chokerede en hel verden (af filmcensorer), da filmen kom frem i 1980 og langt op i 1980'erne. Det er ikke nogen god film, men en interessant og ubehagelig film. Og den er i den grad stadig chokerende.

Middelkarakter til 'Cannibal Holocaust' for det effektive håndværk.

Fakta om Cannibal HolocaustINFO

Cannibal Holocaust

Produktionsår: 1980
Alternativ titel: Kannibalmassakren
Instruktion: Ruggero Deodato
Manuskript: Gianfranco Clerici
Komponist: Riz Ortolani
Fotograf: Sergio D'Offizi
Skuespillere: Robert Kerman, Francesca Ciardi, Perry Pirkanen, Luca Barbareschi, Salvatore Basile, Ricardo Fuentes, Carl Gabriel Yorke, Paolo Paoloni, Lionello Pio Di Savoia, Luigina Rocchi.
Spilletid: 95 min
Filmstudie: F.D. Cinematografica

Detaljeret info om Cannibal Holocaust på IMDBTilladt over 15

Kommentarer til Cannibal HolocaustKOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Cannibal Holocaust'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012