© Fox Searchlight Pictures

Af Gabriel 26/01-2011

5 kommentarer | Info om filmen | Trailer

Vi skal helt ind i sindet!

Der er en sjælden kompromisløshed over 'Black Swan'. Instruktør Darren Aronofsky synes ikke at vige en millimeter, fra det han har villet fortælle med sin historie, mens Natalie Portman yder en prægtpræstation på grænsen til det selvudslettende.

I en verden uendeligt fjern fra denne anmelders følger vi den unge, altopofrende ballerina Nina Sayers, som lever og ånder for ballet. Da balletmesteren vælger hende til hovedrollen i en nyfortolkning af den klassiske ballet 'Svanesøen', er det en drøm, der går i opfyldelse for Nina. Balletmesteren er overbevist om, at den teknisk dygtige Nina kan spille den hvide svane med ynde og perfektion, men er samtidig åbenlyst i tvivl om, hun kan tilføje den passion, sensualitet og vildhed, som den hvide svanes mørkere side kræver.

I en panikagtig søgen efter ukendte, mørke sider af sig selv fascineres Nina af den sensuelle, udisciplinerede og selvsikre Lily, som også danser i trouppen, og som har alle de kvaliteter balletmesteren søger til den sorte svane. Fascination bliver imidlertid til misundelse, og Nina får sværere og sværere ved at skelne mellem fantasi og virkelighed i sin stræben efter at blive den perfekte svanedronning.

...Ballet er ikke det mest ophidsende i min verden, men Aronofsky formår at bruge dette meget teatralske univers til at føre sine pointer ud i livet. Det er ikke fordi der overspilles, men den meget symboltunge historie hjælpes i den grad på vej af de store armbevægelser og karikerede følelser, som ofte kendetegner ballet.

Med en til tider ubehagelig og rå intensitet følger vi Ninas besættelse, og skizofrene kamp mod sig selv og sin overkontrollerende moder, der selv har været ballerina, men som måtte opgive sin karriere, da hun blev gravid med Nina. Kampen mod moderen gør ondt helt ind i sjælen fordi man føler med Nina, som er blevet fastholdt i et barnestadie, hvor den virkelige verden er blevet lukket ude til fordel for et liv på tåspidserne.

Man føler det pres der ligger på Ninas skuldre i takt med, at premieren nærmer sig, og man føler den paranoia og utryghed, der følger med at være blevet placeret højt på en pedistal - som kan vælte når som helst. Enten ved egen hjælp eller fordi man er blevet skubbet til side af nye, unge eller bedre kræfter.

Det er på en gang subtilt og pompøst, når Aronofsky fortæller sin historie. Subtilt fordi historien har flere lag som ikke er umiddelbare, og pompøst fordi han gør brug af de samme store følelser, som den Svanesø balletkompagniet skal opføre. En næsten perfekt balancegang, som hæmmes en anelse af filmens insisteren på tonstung symbolik i hvert eneste billede.

'Black Swan' er en unik filmoplevelse med sublimt skuespil over hele linien. Den vil noget med sin historie, og den opnår det på samme kompromisløse måde som sin hovedperson. Uhyggelig som en gyser, splattet som en film af Cronenberg og knugende, når det gør allermest ondt på Nina.