The Dude - Navlefnuller
Bookmark and Share
Filmanmeldelser, filmkritik, anmeldelse, review, analyse, biograf, dvd, blu-ray, musik, bog, mobil, optimeret, iPhone, smartphone
 Follow on Twitter
 RSS feed link

Avatar (stinker!)

Anmeldelse, Avatar (stinker!), film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, info, review, kritik, analyse, bog, roman, novelle, skønlitteratur, musik, cd, lp, soundtrackBIOGRAF
Anmeldelse, Avatar (stinker!), James Cameron, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

© Twentieth Century Fox Film Corporation

Af Asbjørn 18/12-2009

Karakter 2 ud af 6 til Avatar (stinker!)

24 kommentarer | Info om filmen | Trailer Avatar (stinker!) Trailer

Verdens tyndeste kop te.

Lad os starte med at skabe lidt stemning til denne anmeldelse med et citat fra Shu-Bi-Duas udødelige 'Små blå mænd':

Jeg ser små blå mænd som drøner rundt omkring mig
de vil ikke la' mig være i fred
jeg har slugt en masse piller
men det hjælper ikke
for de kommer igen - ka' I så la' vær'
de kommer igen - ka' I så la' vær'
de kommer igen


Der har været masser af hype omkring Avatar. De fleste anmeldere og biografgængere har givet den topkarakter, men er den vitterligt så god? Her på navlefnuller.dk er meningerne delte, så ovenpå vores positive anmeldelse kommer her den negative side af Avatar. En anmeldelse skrevet af Asbjørn:

Da jeg så de første trailers til Avatar, tænkte jeg, at det nok bare var endnu en buller-og-brag-film tilføjet en masse blå mænd. Filmens premiere kom tættere på og hypen kunne ikke blive mere hysterisk. Filmen blev udnævnt til et mesterværk, den revolutionerede branchen, og der var aldrig set noget lignende før. Jeg slog dog koldt vand i blodet, og netop derfor blev jeg ikke skuffet. Filmen er nemlig bare buller-og-brag med en masse blå mænd (og kvinder).
... Historien er ekstremt banal og for mig totalt intetsigende. Hele filmen virker som én lang montage, og alting sker så hurtigt, at man ikke når at få oplevelsen helt ind på kroppen.
Mange ting er ligefrem utroværdige, og jeg køber simpelthen ikke historien om Jake Sully, der går fra at være en outsider på randen til henrettelse, og til at være Navi'ernes bedste kriger og bror af den reserverede Navi-stamme på kun 3 måneder.

Karaktererne er flade, og den smule udvikling der er, er så utroværdig og set så mange gange før, at selv de nye episoder af Star Wars virker blændende i sammenligning. Der er ikke en eneste karakter med bare en smule dybde i, og det bliver afklaret fra starten, hvor alle står. Hovedpersonen Jake Sully er f.eks. strippet for al personlighed, og er således bare et værktøj, der skal vise os så meget som muligt af Navi'ernes verden.
... Skuespillet er til tider decideret dårligt, men det er måske en sideeffekt af at spille en karakter uden personlighed.
Jeg føler absolut ingenting for nogle af karaktererne, og jeg bliver irriteret, når jeg skal høre på hende den hysteriske blå dame, der endnu engang spiller 9. klasses kærlighedsdrama (du ved, hvem jeg mener, når du ser filmen). Jeg synes, der er nogle af skuespillerne, der har potentiale, men i sidste ende bliver det overskygget af, at de ikke har noget at arbejde med, da de blot skal følge en bestemt stereotyp.

Men bevares, filmen er da flot lavet, og kampscenerne er intense. CGI'en er helt i top, men der er nu alligevel noget galt. Navi'er bliver aldrig beskidte, og det er selvom de bor i junglen, bliver skudt og sprængt i luften og render rundt praktisk talt nøgne (og ja, man ser en kvindelig cgi-brystvorte i ny og næ). Alle Navi'er har perfekte symmetriske ansigter, og således ikke en eneste naturlig uregelmæssighed. Det er klassiske CGI problemer, som gør, at jeg aldrig glemmer, at der er tale om CGI.

Som det fremgår, er jeg ikke videre begejstret. Filmen fangede mig simpelthen ikke, og jeg følte absolut ingenting for de blå, eller for deres venner. De bliver mejet ned, og jeg tænkte bare, at så slap man da for at høre på deres brok og hysteri. Jeg kaster skylden over på den mangelfulde dialog, og på den tynde handling, der udvikler sig så hurtigt, at jeg ikke kan nå at tro på den og leve mig ind i den. Det er som at se Ringenes Herre - alle tre film - i tredobbelt hastighed, så man kan få spilletiden ned på 2½ time.

Det skal siges, at jeg så filmen i 3D, og at det ødelagde noget af oplevelsen for mig. Jeg fik hovedpine af at have brillerne på, og gik ud af biografen som en bitter mand. Filmen må få en chance til i 2D, men jeg tvivler på at historien bliver bedre af den grund.

Fakta om Avatar (stinker!)INFO

Avatar (stinker!)

Produktionsår: 2009
Instruktion: James Cameron
Manuskript: James Cameron
Komponist: James Horner
Fotograf: Mauro Fiore
Skuespillere: Sam Worthington, Zoe Saldana, Sigourney Weaver, Stephen Lang, Michelle Rodriguez, Giovanni Ribisi, Joel Moore, CCH Pounder, Wes Studi, Laz Alonso.
Spilletid: 162 min | 171 min (special edition) | 178 min (extended cut)
Filmstudie: Twentieth Century Fox Film Corporation

Detaljeret info om Avatar (stinker!) på IMDBTilladt over 11

Kommentarer til Avatar (stinker!)KOMMENTARER

Skriv kommentar til 'Avatar (stinker!)'.


Navn


Spamkontrol - skriv tallet 4 med bogstaver: 

Kommentar


E-mail - bliv opdateret ved nye indlæg i denne tråd.
Frivilligt felt! - din e-mail benyttes kun til denne service.


Navlefnuller.dk - Info og kontaktoplysninger

Hvem er vi?
Navlefnuller.dk er en seriøs hobbyblog skrevet og ejet af de to højpandede filmentusiaster Tomas og Peter. Vi har flere gæsteanmeldere på bloggen, der bl.a. anmelder bøger og musik.

Hvorfor navlefnuller?
Navlefnuller er et underligt og interessant, men også temmelig ligegyldigt fænomen, som mange - især mænd - kender til. Det samme kan siges om denne blog - interessant, men i bund og grund ret ligegyldig. Vi håber dog, at du alligevel vil besøge os en gang imellem c",)

Hvordan anmelder vi?
Som udgangspunkt ud fra værkets præmisser og kvalitetsmæssige håndværk.
Vi vurderer film (m.m.) i forhold til genre og formål - er der lagt op til underholdning eller eftertænksomhed og hvordan klarer filmen sig på disse punkter. En anmeldelse vil altid være en subjektiv vurdering - husk det!

Karakterskala:
Vores karakterskala går fra 0 til 6 nullermænd.
0 for det argeste l... og 6 for det sublime mesterværk.

Reklamer:
Dem gør vi os ikke rigtigt i. Vi tjener ingen penge på vores anmeldelser. Vi skriver dem udelukkende for sjov - fordi film interesserer os.

Copyright:
Al tekst på siden tilhører de oprindelige forfattere som angivet ved hver enkelt artikel. Du må gerne citere fra navlefnuller.dk med kildeangivelse.
Billeder brugt i anmeldelser og lignende tilhører de respektive udgivere i henhold til loven om ophavsret.

Kontakt os:
Ønsker du at kontakte os, kan du skrive en mail til os.

Læs navlefnuller.dk på din mobil

Navlefnuller RSS-feed

Blogdesign ©, håndkodning og SEO af Peter Gabriel.

Optimized for Safari and Firefox web browsers [Valid RSS] 
 
The Cabin in the Woods
Anmeldelse, The Cabin in the Woods, Drew Goddard, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
I 2009 besluttede et eller andet studiehoved, at ”The Cabin in the Woods” ikke skulle udsendes i biografer...
Læs mere
Chronicle
Anmeldelse, Chronicle, Josh Trank, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Helt almindelige mennesker vinder den store lottogevinst, mister gamle venner, får tvivlsomme nye og ender me...
Læs mere
The Avengers
Anmeldelse, The Avengers, Joss Whedon, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster
Igennem de seneste år har Marvel - den ene af de store superhelte-tegneseriemastodonter - bygget op til denne...
Læs mere
Anmeldelse, Dream House, Jim Sheridan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, Wrath of the Titans 3D, Jonathan Liebesman, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Hunger Games, Gary Ross, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, En kongelig affære, A Royal Affair, Nikolaj Arcel, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Ides of March, Kamæleonen, George Clooney, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster Anmeldelse, The Grey, Joe Carnahan, film, biograf, dvd, blu-ray, trailer, fakta, plakat, poster

Karakter-gennemsnit (19 film)

2012