Af Kudsk 25/03-2011

Skriv kommentar

Vedkommende og flot fotobog.

Forfattere: Jan Elhøj og Morten Kirckhoff

En fotobog ud over det sædvanlige, hvor der er noget på spil. Jeg fattede interesse for den, fordi den fik en del omtale ved udgivelsen, og temaet, forladte steder, finder jeg også på en gang frastødende og tiltrækkende, så den skulle læses.

Det er Jan Elhøj fra den hedengangne Banjos Likørstue og reklamemanden Morten Kirckhoff, der står bag de mange billeder og de få engelske ord, der følger. Og jeg synes, det er rigtig interessant.

Bogen dokumenterer en masse steder, huse, gårde, hospitaler, laboratorier osv., der er forladt. De ligger i Danmark, Europa og Kina. Der er en indbygget tristesse, som er til at tage at føle på, for hvorfor og hvordan blev disse steder forladt? Hvor er stedets mennesker blevet af? Det er et dokument over globaliseringens konsekvenser, når det lille bryggeri, sennepsfabrikken og den kæmpe belgiske systue står tomme, som om medarbejderne er til frokostpause, hvis iagttageren ellers kan abstrahere fra vildfaren efeu, porøse malingsflager, der stille vugges af vinden og skidt fra dyr og mennesker, der åbenlyst ikke har haft noget lovligt ærinde disse steder.

Der hvor 'Abandoned' dog er mest vedkommende på et menneskeligt plan, synes jeg klart er på dansk grund og i private hjem. Vi er et eller andet sted vant til, at fabrikker, kontorer, institutioner osv. står tomme ind i mellem, men private hjem er uhyggelige uden beboere. De fleste af billedserierne følges ikke af ord, og kaldes noget objektivt som ”Mental Institution, Belgium” og ”Hospital, Russia”. Men fem serier skiller sig ud ved at være opkaldt efter den person, der har boet i huset, f.ek.s ”House of Ruth”. Det gør billederne endnu mere umulige at distancere sig fra, når nu vi ved, at Elhøj og Kickhoff ved, hvem der har boet i de umiddelbart spontant forladte stuer.

Disse fem serier, og i særdeleshed dem fra Danmark er bogens pletskud, der gør indholdet vedkommende og maner til eftertænksomhed. Det er stedet, hvor vores nysgerrighed muligvis er gået for langt, for her er noget på spil, da det på ingen måde ligner, at disse mennesker er taget fra deres hus med bevidsthed om, at de aldrig skulle vende tilbage igen.

...Ruths strikketøj venter på kakkelbordet, hendes vasketøj hænger sirligt på linen i stuen, gebisset og brillerne ligger klar, den koboltblå overfrakke hænger på sin knage, familiebillederne står der endnu og Anthon Berg-æsken indeholder stadig chokolade ... Puha.

Elhøj og Kickhoff skriver også, at de efterlod stedet i melankolsk stemning, for hvor var Ruth blevet af? Og læseren kan jo tænke videre, hvorfor er der intet sket med Ruths ting? Hvor er hendes familie? Hvor er kommunen? Hvad sker der egentlig med ens ejendele, som man har samlet og holdt af gennem et langt liv, når man dør, hvis ikke man har et såkaldt netværk? Åbenbart ingenting, og det virker meget sørgeligt.

Fototeknisk vil jeg som hobbyfotograf mene, at billederne er rigtig gode. Det er en flot bog, og, som så ofte set før, virker det stærkt, at begå billeder, hvor motivet er forfald og kaos, men formen smuk. Det giver en kontrast, hvor man sødt tiltrækkes og frastødes på en gang. Det vækker mindelser om 1600-tallets morbide vanitasmotiver, hvor livets flygtighed afbilledes. Stærkt.