Af Fabricius 10/05-2010

6 kommentarer

10. Four Tet - Rounds / Domino Records 2003

Elektronisk musik fyldt med sjæl. Four Tet har skruet et album sammen, der lægger sig langt fra den elektroniske verden, som ofte er stil over substans. Især kan anbefales at lytte til åbneren Hands, der langsomt lukker lytteren ind i albummet. Her er varme, abrupte beats, lange stemningspassager og masser af fantastiske blips og blops. Four Tet formår endda at skrue et hit sammen med 'As Serious as your Life'. Lyt, lyt igen - det er det hele værd.

9. Aphex Twin - Drukqs / Warp 2001

Her er et album, som vil tage længere tid at fordøje. Drukqs er et dobbeltalbum, der halvdelen af tiden byder på smukke pianostykker af cirka 2 minutter, mens det resten af tiden angriber lytteren med lynhurtige beats og keyboardflader. Ingen skal narres, dette er på ingen måde til det gængse tekno miljø, dette er til høretelefonerne. Et album der er svøbt ind i ensomhed. Et album der sparker og slår, men mest af alt et album - især side et - der vil inspirere.

8. Do Make Say Think - You, You’re a history in rust / Constellation 2007

Så får vi endelig de første vokaler på denne liste. Et underspillet, skrøbeligt album, der næsten drejer om sig selv i sange, der sjældent bevæger sig langt fra udgangspunktet. Det er svært ikke at føle sig hjemme, når man hører lyden af fodtrin gennem gårdspladsen eller ren natur gemt lidt væk i lydbilledet, mens musikken byder på stemningsmættede melodier af strygere, guitar, elektroniske lyduniverser og sagte vokaler. Her er noget til de lange efterårsdage indenfor, men også til de lykkelige stunder.

7. The Beatles - Let It Be (Naked) / Apple 2003

Det er snyd og humbug, det er hvad det er. 33 år efter originalen udkom, findes det så her på listen i et nyt mix. Der skal dog ikke herske tvivl. Mange år efter at Beatles opløste sig selv, er selv et af deres svagere albums stadig fremragende. I den nye produktion står sangene stærkere, og man undrer sig over, hvorfor der var brug for Phil “Wall of Sound” Spector dengang albummet blev til. 'Let It Be (Naked)' er stadig ikke det bedste fra deres hånd, men de smukke perler som 'Across The Universe' og 'I Me Mine', rock klassikeren 'Get Back' og den søde 'For You Blue', der vinder Beatles mit hjerte og en 7. plads på listen.

6. Godspeed You Black Emperor - Lift Your Skinny Fists Like Antennas To The Sky / Constellation 2000

Everything is connected, sådan lyder taglinen på Stephen Gaghans fremragende Syriana fra 2006, Sådan må GYBE’s verdensyn også se ud. Det 10 mand store Post rockorkester fra Montreal afskyr globaliseringen, og musikken er deres vredesudbrud i en kontrol(eret) verden, hvor selv mormors pensionsopsparing investeres i lysky forretninger i søgen efter yderligere kapital. På 'Lift Your skinny fists like Antennas to the sky', er der fire numre af cirka 20 minutters varighed. Hvert nummer bygges langsomt op til støjende højdepunkter. Her er violiner, klaver, samples fra politiske taler, voldsomme guitarer og meget mere. Dette er i høj grad lyden af en gruppe mennesker, der ikke ser noget positivt i superliberalismen. Her lades alt håb ude.

5. Modest Mouse - We Were Dead Before The Ship Even Sank / Epic 2007

Med tidligere The Smiths guitarist Johnny Marr ombord i det forliste skib, skaber Modest Mouse deres mest poppede plade, og det fungerer perfekt. Åbneren 'March Into The Sea' er skiftevis sømandsvise og skizofren støjrock. Førstesinglen 'Dashboard', drives af et fantastisk guitarriff og en karismatisk vokal præstation - her bydes der op til dans, inden albummet igen ændre form. Isaac Brooks er en sanger i verdensklasse, der formår selv at redde svagere numre. På trods af et ikke helstøbt album er der så fremragende numre at finde, at det bestemt skal have en 5. Plads på listen.

4. Broken Social Scene - Broken Social Scene / Arts And Crafts 2005

Fra den fragmenterede åbner 'Our faces split the coast in half' til den pompøse lukker 'It’s all gonna break', leverer canadiske Broken Social Scene et udadvendt alternativt pop album, der ganske vidst ikke er fremragende fra start til slut, men som dog besidder en sådan energi og meloditæft, at det hører til blandt de mest interessante albums jeg har hørt. Numre som den dansable 'Fire Eyed Boy', den smukke åbner, den storslåede 'Ibi Dreams of Pavement (A Better Day)' og den larmende 'Superconnected' tegner billedet af et band der forstår at udfordre og sprænge albummets rammer.

3. Arcade Fire - Funeral / Rough Trade 2004

Funeral er et af den slags albums, der kommer meget sjældent. Et album som holder fra første til (næst)sidste nummer. Her er der tale om et album, der er så hudløst ærligt, at det er umuligt ikke at få gåsehud og en klump i halsen. Stemningen er sat fra starten med 'Neighborhood #1' - kærlighed i en verden af døde. Dette er langt fra den overfladiske Emo genre - dette er ubærligt tilstedeværende! Der er ikke et andet album som Funeral. Det insisterer på at være storslået, panisk, rørende og ja ægte.

2. Radiohead - Amnesiac / Parlophone 2001

'Packed like sardines in a crushed tin box' er et helt suverænt nummer. Et minimalistisk beat bag minimalistiske lydflader bag en tiggende Thom Yorke, som blot beder om at blive ladt alene. Det siger sådan set alt om albummet, at næste nummer er grænsende til episk historie, hvor vi blandt andet tager til himmelen i robåd. 'Amnesiac' vælger at være fragmenteret, men stadig helstøbt. Det er tydeligvis numre optaget samtidig med Kid A, men der indfinder sig mere varme, en stadig mere organisk lyd. Slutproduktet er et strittende album, der dog ikke efterlader lytteren i tvivl - der er stadig noget helt galt med verden.

1. Radiohead - Kid A / Parlophone 2000

Fra første keyboardantast forsvinder alt. Man efterlades i en kold verden, der langt fra er behagelig. Fragmenterede vokalspor, keyboardflader, beats og onde Martonet’er - sådan valgte Radiohead at svare igen efter hypen omkring 'OK Computer'-albummet. Her er det småt med ting der er OK - fremmedgørelse af jeg’et, global opvarmning, voodoo-økonomi, virkelighedstranscenderende drømme og Dantes guddommelige komedie er temaerne på et album, der er spækket med smukke øjeblikke i mareridtet. Alt sammen inkorporeret i Radioheads velkomponerede sange. Dette album sætter sig på sjælen og giver aldrig slip!